Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sa mor og leied mig videre, og jeg hopped afsted ved
siden af hende. Men jeg var svært utaalmodig efter
at vi skulde komme til at hvile, saa jeg ropte i ett væk:
„Mor, se der er slig en god plads!“
Det syntes nok ikke mor, var det ligt til. For først
da vi var kommet ind i grønne, skyggefulde skogen og
havde fundet en flad, mosgrodd sten, syntes mor
pladsen var god nok, og saa satte vi os ned der. Mor
bandt sit lyse tørklæ fastere om hodet og sad stille,
som om hun havde glemt hvad hun havde lovet. Jeg
stirred i ett væk paa munden hendes, men af og til
keg jeg ogsaa ind imellem trærne, for flere gange syntes
jeg at jeg saa den staselige rytteren ride derinde mellem
buskene.
„Ja, gutten min,“ begyndte mor pludselig, „en skal
altid gi de fattige en hjælp for Vorherres skyld. Men
saadanne folk som den hellige Martin, saadanne storfolk
traver nok sjelden om paa hesteryggen i vore dage. —
Du husker nok hvor fælt det er, naar den iskolde vinden
stryger over heiene hjemme om høsten; du frøs jo selv
de smaa fingrene dine stive derude ifjor. Ja, ser du,
slig en nøgen hei var det at den hellige Martin red bort
over en sen høstkveld. Jorden var frossen og stenhaard,
saa det sang i den under hestehoven. Snefillerne
dansed og dansed om ham. Natten var nær, og hesten
traved over heien, og rytteren drog sin vide kappe
tæt om sig, saa tæt han bare kunde. Og tænk, gutten
min, som han rider der i kulden og uveiret, ser han med
ett en fattigmand sidde og krybe sammen paa en sten.
Han var bare i en gammel, fillet trøie, og han skalv
af frost, og løfted sine bedrøvede øine op til den høie
hesten. Huttetu, da rytteren saa det, holdt han hesten
an og ropte ned til fattigmanden: ’stakkars fattige mand,
hvad skal jeg vel gi dig? Guld og sølv har jeg ikke,
og mit sverd kan du ikke bruge. Hvordan skal jeg
hjælpe dig?’ — Da lod fattigmanden sit hvide hode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
