Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 25 —
Virket Welhaven som en skjøn aabenbaring,
gjorde Camilla Wergeland det ikke mindre.
„Høi og stille som en Statue mindede hun ved
sin Fremtræden om et Natursyn, om lette
Morgen-taager glidende henad Fjeldet, om Maaneskin sagte
spillende paa Vandet," — slik beskrev fru
Wilhelmine Ullmann hende fra hendes første ungdom.
Welhaven har fundet hende i høi grad betagende
og fengslende, hun blev ham en lokkende gaade han
maatte løse.
„Forunderlig mægtig som til et gaadefuldt Fjærne
har jeg følt mig hendraget til Dem, og De var jo
fjern altid, fraværende, paa Flugt i selve Nærheden
og trods vore Sjæles Samklang," skriver han til
hende i et tilbakeblik over denne tid.
Saa overmægtig virket Welhavens personlighet
paa Camilla Wergeland, at hun aldrig helt var sig
selv i hans nærhet. Hun flygtet helst hvor han
kom og forskanset sig bak en mur av utilnærmelighet.
Det varte hele fem aar, før det kom til nogen
forklaring mellem dem, og i disse aar var det, at
feiden brøt ut mellem Henrik Wergeland og Welhaven.
Det som gjorde situationen saa komplicert og
saa fuld av smerte baade for Welhaven og Camilla
Wergeland var den omstændighet, at det var i
Welhavens sind det skedde, det eruptive utbrud, som
aapnet den gapende kløft mellem ham selv og
Werge-Iandsslegten. Welhaven har her ligget under for et
„fatum" — han har maattet opponere, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
