Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følt sig „nødt og tvunget" til at gripe til vaaben,
skriver professor Sars.
For Welhaven var oppositionen mot Henrik
Wergeland en naturbunden, en instinktiv
tempera-mentskamp som hentet næring i en vældig aands- og
kultur-brytning, slik den paa grundlag av dype
politiske og literære motsætninger i vort folk og dets
historie slog ut i 1830-aarenes idékampe
herhjemme.
Man gjør sig i vore dage ingen forestilling om
den hadskhet og lidenskap, kampen blev ført med
fra begge sider, og al den bitterhet den avsatte.
Efter endel forpostfægtninger kom i 1832
Welhavens eggende bok Henrik Wergelands Digtekunst
og Polemik ved Aktstykker oplyste, hvor han med
et eneste slag søker at gjøre det av med Henrik
Wergeland baade som digter og som menneske.
Welhaven blev aaret efter imøtegaat i et
fremragende dygtig verk av Nicolai Wergeland.
Som den modne, vidtskuende mand deler han sol
og vind mellem de stridende parter. Men at tonen
i dette forsvarsskrift var saa behersket, saa
forbausende moderat efter Welhavens voldsomme angrep
— det skyldtes tildels Camilla Wergeland.
Det synes som om hun like overfor sine
nærmeste ikke har kunnet lægge skjul paa sin
kjærlighet til Welhaven.
Paa prestegaarden førte hun en modig kamp for
hans skyld, hun tiltrygler sig ret til at gjennemgaa prost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
