Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 31 —
I denne situation gik det vel først for alvor op for
ham, hvilken yderlig ubehagelig affære det vilde
bli at havne som svigersøn paa Eidsvold
prestegaard i livsvarig familieskap med Henrik Wergeland,
hvis karakter han „afskyed i samme Grad som
hans Muse".
Hertil kom, at Welhavens økonomiske stilling
paa denne tid forbød ham at stifte hjem.
Welhaven synes allikevel ikke at ha berørt disse
forhold i sit brev (som endda ikke er offentliggjort
i sin helhet).
Derimot kan han som født psykolog indgaaende
motivere sit standpunkt — i begges sjælelige
eiendommeligheter.
Selv den „dybtliggende Overensstemmelse i deres
Naturer", som han i dette brev lægger megen vegt
paa, blir et vaaben i hans haand.
Allikevel gir Welhaven efter for fristelsen til at
træde Camilla Wergeland ganske nær, til sammen
med hende at ville trodse smaalige fordomme,
smaalig nysgjerrighet. Han foreslaar for hende, at de
skal møtes og tale med hinanden „varmt og
fornuftigt" og „lade det gamle Mørke for stedse være
hævet".
„Nu skulle vore Sjele feire sin Forening".
Det skjønne, ideale forhold, han foreslog for
hende, skulde ingen forpligtelser medføre — for
Welhaven.
Camilla Wergeland skulde være sand, være mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
