Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
«Jeg skammer mig, Rakel, over at jeg ikke
kan beherske mig bedre . . . naar jeg ser paa
dig, hvor tapper du er.
Og han var jo næsten som dit barn . . .»
Rakel saa op, og det var noget
aandsfravæ-rende i hendes blik som hadde hendes tanker
været langt borte.
«Man maa altid være færdig til at gi op det
man elsker,» sa hun stille.
«Rakel, det høres saa haardt ut. Er det
virkelig nødvendig at opgi alt det man længter efter
og alt det man holder av . . . livet blir saa fattig,
det blir graat og trangt, jeg blir bange, Rakel,
naar du snakker slikl»
«Lille Kirsten, det er bare fordi jeg ikke har
forklaret mig tydelig nok. Ser du, det er ikke
tale om nogen ydre magt som tvinger én.
Det er tale om en frivillig beslutning man tar,
fordi ens hjerte er saa fuldt, at man ikke kan
andet end gi ... gi alt det man eier, alt sit eget
til den vældige magt som styrer ens liv. For
det har du nok merket, Kirslen, at ingenting i
dit liv sker tilfældig.
Og det kan hænde os, at vi møter glimt av
en kjærlighet som smelter al motstand i os, som
tvinger os til at gi saa længe vi eier en trevl at gi.
Er vi kommet til det, da er det en lykke saa
stor, at ingenting kan lignes ved det
For da er vor sjæl ikke bundet længer,
men fri . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
