Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. De Tvende Ravne (En Persiansk Fabel) - 38. Æslets Hovmod i dets Velstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
37. (En Persianfk Fabel.)-
De Tvende Ravne
Tvende Navne sogte engang at besvogre sig med hinanden. -
Den eene af dem havde en Syn og den anden en Dotter:
Partiet var lige paa begge Sider. Der handledes ikkun om
hvad Dotteren skulde bringe med sig til Medgift: Hendes Fader
lovede da, at Sønnen skulde faae til Medgift Ti ode Landsbyen
Dette Tilbud modtog den anden Navn, men spurgte derhos,
hvorledes han kunde bringe saa mange tilveye? Dotterens Fader
sagde da: Hvis Gud lader vor naadige Herre Sultan Math-
mud leve, ville vi aldrig have Mange-l paa ode Landsbyen
Denne Fabel behøver ingen iidtolkning; thi den forklarer sig selv.
38. F a b e l.
LEsiets Hovmod i dets Velstand.
Æslet fandt engang en stor Skar, som laae skiult under
en.Drage, som var dod af Hunger-, efterdi den ikke vilde for-
lade Skatten. LEslet lod sig derpaa udziire med kostelige Klog-
der og Smykken Da Dyr og Fugle beloe LEsCet for saadan
Daarlighed, sagde en Jagt-O)iynde, at intet kunde være for-
nuftigere giort, saasoni intet Dyr treengde meer til udvortes
Smykke: Thi, sagde«han, man maler Vægge, soni ere-as Trcee
og Leer, men ikke dem, som ere af Mai-mor. Jeg tog ikke i
Betænkning at giore det samme, hvis jeg var et Æsel.
Uduelige og foragtelige Mennesker behøve- at pynte sig meest, hvilket
Crsarenhed og viser at skee,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
