Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 159. Ulven og Hierophiten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
meener derved, men man maa være solkelcg og slikke sig efter-
Moden. Mine Medbrødre vilde holde mig for en Pedant·-
hvis jeg gik et Faar forbi, og alleene begegnede det med en
simpel Hilsen.· Den hellige Slange sagde da: Dine Medbrødre
ere ligesaa gode som du: I ere Rovere tilsammen: Naar jeg
taler til dig, saa meener jeg det hele Roverpak. Ulven sva-
rede: Naar jeg taler til en hellig Munk, meener jeg ogsaa alle
hans Medbrødre; thi I ere alle lige hellige. Hvad vil du sige
dermed, sagde Hierophiten, at vi alle ere lige gode? Jeg vil
intet andet dermed sige, svarede lllven, end at vi nære os hver
paa sin Maade: Vi ved at jage efter Faar og Lam, og I
ved andre ligesaa redelige Midler. · Gak din Ven, sagde Hiero-
phitem jeg mærker, at du haver ikke mindste Gnist af Sam-
vittighed. Og I, svarede Ulven, haver maaskee for meget
deraf, saa at den hos Eder foraarsager saadan Obstruction, at
den ikke kan virke. Somme have ingen Samvittighed, og
derfor ogsaa have ingen Regel, som de kan rette sig efter, an-
dre foregive at have Samvittighed i Topmaal, men ville ikke
rette sig derefter. Jeg maatte gierne vide, hvilken as de tvende
er meest strasvcerdig Led dette Svar blev Hierophiten stnm,
og Catechisationen havde Ende.
Hvo der vil omvendt en rinder-: naa for-ii- felv frie ftsr sin Lgcjs
Tys .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
