Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Metamorphosis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Neillmc>rpKoBiz, Sid? 43—44. 325
og i Moralske Tanker (1859), Side 54, 208, 331, 342, hvor
den sig selv opspindende Edderkop sammenlignes med Skribenter,
med Poeter, og med experimenterende Jordbrugere.
Side 43, Linie 7: Som modig Tyr, der Slag af Vre Hammer
faaer.j En Vxehammer er en fvcer Hammer; smlg. Peder
Paars, 2den Bogs 2den Sang, Vers 110: „Paa Dorren banker
sterk som med en Bre-Hammer". Ordet sindes i samme Betydning
undertiden i gamle Documenter, f. Ex. i Kolderuft Rosenvinges
Gamle Domme, 4de Binds Side 51—52 (1585).
Side 43, Anm.: trolls Ovicl. Ustam.
Vl, 705-6.
Side 44, Linie 18: En Regne-Kappe og kom frem af tvende
Vingers At Barberer fordum have havt et eget Costume, frem
gaaer af Fr. Horns Bc>innium postioum, 1731, Side 106:
„Barberer gik jo for med blaae og lange Kapper".
Side 44, Linie 22—24: Som Skaden fordum Dyr, saa
Mennesker de plaver, opfylder Land og Bye med Snak og Eventyr,
ja samme Embed har, som Skaden for blant Dyr.j Smlg.
Side 165, Linie 17—20: „Nu eftergiver han i Snak ey Gert
Westphaler ... nu staaer hans Mund fom Vox, nu gaaer som
paa Barbeer". Snaksomhed, en Feil, der allerede fra den classifle
Oldtid af almindelig er tillagt Barberer, var ofte Gjenstand for
Holbergs Satire. I Peder Paars, 4de Bogs 3die Sang,
Vers 127—195, optrceder i sin hele Eiendommelighed den samme
Gert Westphaler, der blev Hovedpersonen i hans Comedie Den
meget talende Barbeer. Andre snaksomme Barberer sindes i
Barfelstuen, 3die Acts 3die og 4de Scene; Hexerie eller
Blind Allarm, ste Acts 4de Scene; Den Stundesløse, Iste
Acts 6te Scene. Snaksomme Qvinder forekomme i Barselstuen,
2den Acts Bde Scene, og Det Lykkelige Skibbrud, ste Acts
7de Scene. I sit Levnet (1857), Side 151—52, taler Holberg,
ligesom flere Steder, f. Ex. Heltinde-Historier (1861), Side
XXlll—Vl, Moralske Tanker (1859), Side 210—13, Epistler,
Nr. 490 (ste Binds Side 149—55, Iste Paginering), om sin
Lyst til Korthed og Afsky for Vidtløftighed. „Hvorudover", siger
han, „er ingen af alle de Comoedier, som jeg har skrevet, der be
hager mig selv meere, end Geert Westphaler, eller den snaksomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
