- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
131

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i3i

letsindige Kornet eller Major kunde man ønske sig nogen
nærmere Efterretning. Men et Aarhundrede ligger imellem
hine Tildragelser, og de grebe for lidt ind i den øvrige
Verdens Hjul til i den belejlige Tid at finde en Samler. Saturnus
opæder jo sine Børn.

Med det første forlader jeg denne Egn.
Vintermaane-derne vil jeg tilbringe i Christiania, hvor jeg venter at finde
Brev fra Dig. Skriv mig til, om Du tror, at Birthes Historie
kan egne sig til at meddeles Publikum. Finder Du dette,
saa kunde Du gjennemse mine sidste Breve, udelade det deraf,
som vedkommer vore private Anliggender og overgive Resten
til Pressen.

Din
C. Møllmann.

Da Forfatteren senere har erholdt nærmere Oplysninger om Fru Birthe,
meddeles disse her til Fortællingens videre Udvikling.

Paa en Stenhelle ved Siden af Landevejen førte et Par
unge Officerer en temmelig livlig Samtale i det tyske Sprog.
Den nedgaaende Sol forgyldede de vestlige Aaser; Bækken
rislede muntert ved deres Fødder; i det Fjerne løde Lurtoner
og Kobj elder. Ikke langt fra de Samtalende græssede deres
opsadlede Heste under Tilsynet af en graahærdet Dragon, der
nynnede en Krigssang og pudsede sin Karabin.

»Ja, Barnfeldt!« udbrød den yngste og fyrigste af de to
Krigere, idet han sprang op, »og det Blik, hvormed hun
modtog Pengene! Det saa Du ikke. Man beskylder disse
Mennesker for Egennytte; ved Himmelen, hun agtede ikke
Summen som Penge, men som Æreserstatning, som
Retfærdighedens Sold; hun tog den med Heftighed, og fra
Modtagelsens Øjeblik havde den intet Værd for hende. Men jeg
vil betro Dig noget, Broder. Hendes Blik var ikke
ligegyldigt, da det sænkede sig mod Jorden. Jeg tror, min Ild greb
hendes Hjerte; hun mere end tilgav«.

»Nu vel, Schlanbusch, den Erobring var da ikke din

9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free