Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
overflødige, der faldt i min Lod. Hun og hendes Børn ere
mine eneste Arvinger. Lad mig da endnu, imedens det er
Tid, gjøre noget af min Fejl godt igjen. Endnu i Dag staar
en Sum til Deres Disposition, min unge Ven. Jeg beder Dem
fra nu af at henvende Dem til mig i ethvert Tilfælde, hvori
De eller Deres Moder og Søster kan behøve Penge«.
Min Taknemmelighed fattedes Ord. Uden Betænkning
modtog jeg paa min trængende Moders Vegne den ædle
Tantes runde Gavmildhed, og hun glædede sig igjennem milde
Taarer over min Tak.
Da vi igjen stode ved Huset, ønskede jeg at se Haven.
Den er ikke synderlig vedligeholdt. Et Par Blomsterbede under
salig Onkels Vinduer fraregnede, har den været anvendt til
Kjøkken-Urter. Maaske gjør De Dem en liden Tur i Haven,
imedens jeg besørger nogle Smaating til Deres Rejse. Jeg
takkede og vilde gaa ind.
»Det er sandt«, vedblev hun med et mørkt Smil; »De
har vist i Sinde at træde ind i Lysthuset. Jeg skal opsøge
Nøglen og skikke den ud til Dem. Den har ellers ikke været
brugt i henved tredive Aar; thi siden den ulykkelige Dag har
jeg ikke sat min Fod paa det Sted. — Min Utaalmodighed
tillod mig neppe at takke; snart stod jeg i den store,
forsømte Have, hvor Hækkerne havde udbredt sig som et vildt
Krat, over hvilket hist og her fremragede et fortørret
Frugttræ, eller hvor en Skov af vildvoxne Kirsebærtræer gjorde
Gjennemgangen vanskelig. En mægtig Alle af Lindetrær
havde sammenflettet sine Grene over den i mange Aar
ube-traadte Gang; under det tætte Bladdække havde kun enkelte
Græsvæxter fundet Næring. Med bøjet Hoved, Nøglen i den
Højre, skyndte jeg mig ned ad, hvor den brusende Fos mødte
mit øre. Der stod jeg da ved det ensomme Lysthus, hvis
endnu glindsende blaa Tag bøje de sig over de gamle graanede
Trævægge. Selv Trappens tvende Stenheller havde lidt af Tiden.
Nølende stod jeg ved Familietemplet, der havde en saa mørk
Betydning for dette Hus. Endelig overvandt jeg min
barnagtige Ængstelighed og drejede med nogen Kraftanvendelse
Nøglen om i det rustne Laas. Da forekom det mig paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
