Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i8
private Anliggender, nemlig i Anledning af min Helbred,
bragte mig til at forandre mit daglige Stueliv. Landevejen
førte mig kun tre Mile nær Splithaugen; altsaa maatte jeg
anvende Vej og Tid af sex Mile, dersom jeg skulde besøge
disse Mennesker, som maaske havde glemt mig, der i det
mindste ej kunde nære meget af den Interesse for mig, som jeg
havde for dem. Et pourtant — jeg lod Tjeneren standse
med Forbudslæsset paa Skiftet indtil min Tilbagekomst, og
gjorde min lange Afstikker. Den 7de Juni 1831, jeg mindes
det som i Dag, stod jeg af i det grønne Gaardsrum og saa
med Fornøjelse, at Huset var frisk opmålet, en Forlængelse
tilbygget og Plankeverket ombyttet med et grønt Stakit. Jeg
træder ind i det samme Kjøkken og Folkeværelse, som for
fem Aar siden; under Loftet hænger Kobberkar og Blikkar;
i Rækkerne skinne Tintallerkener; Skorstenen er marmoreret.
Der falder mit Øje paa samme Plet ved Skorstenen, hvor jeg
første Gang saa Tone og, hvad ser jeg? det er virkelig hende,
som sidder der, med tilbagebøjet Hoved, øjnene tæt
tiltrykkede, Barnet paa Skjødet. En paafaldende Bleghed laa paa
de skjønne Kinder og under øjelaaget svulmede to store
Taarer; jeg kunde ikke røre mig. De nedtrillende Taarer
syntes at vække hende op af hendes Drømmerier; hun slog
Øjet op, viskede den vaade Kind af, og blev mig var.
»Aa er det Dem, Skriver;« raabte hun med en glad
Overraskelse, som virkelig smigrede mig. Hun rejste sig
hurtig op, og da en Pige indtraadte bag efter mig, rakte hun
denne det sovende Barn og førte mig i Dagligstuen. Den
var betydelig opstudset, siden jeg sidst saa den; men hverken,
som den Gang, ganske ren eller ordentlig.
»Aa her ser saa ud, at det er en Skam at føre
fremmede Folk her indl« sagde hun undskyldende. Gutungen
rakker til, skal jeg sige Dem, og —«
»Her er meget godt, Kjære; men jeg synes ikke De ser
saa rask ud, og det gjør mig meget ondt. Er ikke den gode
Mand hjemme?«
»Han er ude paa en Rejse,« svarede hun med
tilbagetrængte Taarer, bød mig sidde, imedens hun hentede en
Melkedrik. Hun var neppe traadt ud af Kjøkkendøren,
førend den anden Dør til Gaarden blev revet op, og en Dreng
paa fem, sex Aar styrtede ind. »Mor! hvem er det, som
kom? Det er kanske —« I dette øjeblik fik den lille Kra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
