Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
han havde faaet skilt sig ved den falske Haarfarve, snige sig hjem
til sin trofaste Hustro, sine Smaagutter, sin stille, fredelige
Bolig —, og forglemme det ubesindige Eventyr i en Verden,
som de stærkeste Baand havde afsondret ham fra. For det
første maatte han besøge sin Kjæreste og indlede sin Afrejse.
I en klar og venlig Stemning modtog Klaudine sin
Forlovede. Det var hende indlysende, at hun fra først af var
Skyld i det Ublide i deres Forhold, og hun ansaa det nu for
sin Pligt at bringe den Harmoni til Veje, som Begges Hjerter
ønskede. Hvor kunde hun befrygte en Svig, som var hendes
Tænkemaade saa fremmed? Hengiven rakte hun Mortimer
Haanden og lovede ham fra nu af at vise ham den
Oprigtighed, som havde skjult sig under taabelige Misforstaaelser.
Havde Mortimer ikke elsket hende før, han maatte nu tilbede
hende; og det var med et tungt Hjerte, han forlod den
tillidsfulde Elskende, da den tunge Pligt tvang ham til at rejse.
Han rejste, men til hvilken Raadgiver! til den
samvittighedsløse William! Man kan forestille sig, hvilke Raad denne
Ven gav ham.
Efter nogle Ugers Forløb befandt Jakob Lommer sig atter
i sin trofaste, længselfuldt sørgende Egtefælles Arme. Hun
vilde ikke tro sin Lykke. Hun bragte ham Børnene i Favn;
hun vidste ham alt, hvad hun under Sorg og Savn havde
udrettet i Huset, alt, hvad hun havde lært de glade Smaagutter
til Fars Hjemkomst; hun tabte sig i Drømme over en atter
lykkelig Fremtid; hun glædede sig over den Sum, han havde
fortjent, ikke for hendes Skyld, men for hans, hvis Dage nu
skulde henflyde i uforstyrret Ro.
I nogle Dage kjæmpede han med sig selv og opsatte det
græsselige Øjeblik, da han med forbrydersk Haand skulde
sammentrykke hendes Haab, hendes Fred. Endelig væbnede han
sig med Kulde og med Haardhed, idet han pludselig
underrettede hende om, at deres Egteskab maatte ophæves. Tone
saa forfærdet paa ham; hun kunde ikke fatte Muligheden.
Endelig blev det hende klart. Hun havde ingen Bøn, ingen
Taare tilbage. Med iskold Rolighed, med en Værdighed, som
ingen Verdensdame kunde kopieret, rejste hun sig fra ham.
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
