- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
492

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49 2

Mangengang skaffet ihast ved Laan tilveje.

Da rokked

Mor paa sit Hoved, slog Tørklædet om, tog Augusta ved Armen.
»Nu er Far jo igjen paa sin gamle Materie; vel da,
Det er paa Tid, at jeg gaar. Kast Fælden op for mig, Rasmus,
Træk saa Fodposen op. Kom Far; nu er jeg i Slæden.
Kjør kun til! . Bi dog lidt! Augusta! paa Hylden i Skabet
Bag Bojanen staar Krukken, Du ved, med syltede Ingfær;
Tag en eneste kun — men en klar, og læg paa en Theskaal;
Sæt Smaaglasse omkring og Karaflen med Persico; træk saa
Op en Buttel Cognak, at vi strax kan byde en Dram, naar
Vore Fremmede komme; thi kold er Dagen tilvisse«.

Venlig nikkede nu den ærværdige Thormod og sagde:
»Nu min Augusta, lev vel! jeg har din Fuldmagt, min Datter.
Du er vor Martha idag; dog det er ej Ondt for Vorherre;
Pas Du ikkun dit Hus, og modtag saa venlig din Brudgom I«

Kjærlig bøjede sig den hulde Pige; da svinged
Thormod den vældige Svøbe og flux for Borken i Stiktrav
Henad den sneplovde Vej, og muntert fulgte den Brune.
Men med et ængsteligt Suk stod end Augusta i Svalen,
Fulgte med Øjet de elskede To og vendte sig langsom.
»O. min Fader! Du troede da vel, Augusta ej kjendte
Trangen til Hjelp, at hun kun for opredte Senge sig hengav
Til et glædeløst Liv med et Hjerte, skabt for at elske!«
Gik hun til huslige Dont, tog frem det stjernede Drejel,
Lagde ved Ingeborgs Hjelp paa fløjede Spisebord Dugen,
Samt de fjorten Kouverts, saa vel til Gaasen paa Spiddet,
Mindskede Ild om Grydestegen og ordned Asjetter,
Gjorde saa Skinken istand og tørred Caviller og Pipins,
Hentede Vin, byttede om de sluttende Korke med Sølvprop,
Optog Ingefær, satte Likeur og Brændvin paa Bakken.
Derpaa, da Alting var ordnet, gav Ingeborg venlige Regler;
Gik saa i Kammeret ind, hvor den hvide Kjole laa strøgen,
Kniplingskraven, den Skildpaddes-Kam og de buklede Krøller,
Modens unyttige Kram og det brede Livbaand med Spændet.
Ak, ej glædte hun sig ved sin Pynt; ugjerne hun prydet
Dog omhyggelig sig, trak over de dejlige Fødder
Bomuldsstrømper, de blanklærte Sko — og ilede derpaa
Paaklædt med Kjøkkenforklædet for til huslige Syssel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free