Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
At efter mange Rosenslægters Død
Du, lige god og lykkelig og sød,
Maa hilses end af smukke Fødselsdage«.
»Nu velan«, raabte Pigen med Kraft, »lad Ilden fortære
Alt, hvad mit Hjerte har kjært! o kunde Erindringen ogsaa
Let henvejres med Luernes Vift, at mit Hjerte blev roligt,
Fredelig stemt og redeligt, naar jeg skal række min Haand hen
Til hans Fader! O Gud, giv mig Styrke at se ham
Nu ved Faderens Side! Jeg tror, jeg synker til Jorden.
Ak jeg giver jo villigen 61ip paa Kjærlighedsdrømmen;
Havde han ment det tilgavns — skjønt kanske Faderen — o jeg
Ved ikke selv, hvad jeg siger! Var denne Dag dog først over 1«
Bjeldernes lystige Klang lød tæt for Ruden. Augusta
Skrækket rejste sig, trak efter Vejret, satte en Fod frem;
Da med Et farer Døren op, og en Yngling med Stormskridt
Styrter i Kamret ind og hen mod den bævende Pige,
Som ved et dæmpet Skrig gav det eneste Livstegn. »Augusta!«
Raabte den blussende Mand og slyngede Armen om Pigen;
»Endelig.har jeg da nu faaet Lov at raade min Vej selv!
O min højtelskede Mø! lad nu din Læbe gjentage
Ordet, det salige Ord, som Du gav ved de Gamle. Augusta!
Har Du da intet Ord for din Ven?«
Men Pigen forbauset
Stirrede paa Kandidaten og strøg sig mat over Panden.
Men hans Stilling blev pinlig; uvis han søgte at finde
Ord for at række til Svar den blege og lidende Skjønne.
Da lyde Klokker og Bjelder igjen og højstemte Røster;
Og ved forøgede Angst faar Augusta Besindelse atter. —
»O for Himmelens Skyld lad mig gaa! og hold mig ej mer op!
Alt er forandret; De ved det jo selv; mig kalder min Pligt nu«.
Hun rev sig løs og med tilkjæmpet Mod hun iled imøde
Den højrøstede Flok; men den unge Mand stod som naglet
Fast til Tærskelen ganske forbauset og stirrende for sig.
Men rask kastede Moderen sig af Slæde og Fodsæk,
Trak sin Augusta ved Armen afsted til den rolige Mad bod,
Og med et Trylleord bråt oplyste Vildfarelsens Mørke,
Gamle Far Kjeld for sin Søn, sin Hans havde friet til Augusta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
