Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning.
^)a Sir William Jones mod Slutningen af forrige Aarhundrede herte
tale om Indiens gamle Skuespil og forespurgte sig hos indfsdte Lcerde om,
hvilket der stod i storst Anseelse, noevnede de ham uden Betcenkning Sakuu-
tala. Han oversatte det paa Engelsk, og hans Valg blev ikke uden Ind-
flydelse paa Sanskritstudiets Udbredelse i Europa. Thi den hsie Sædelig-
hed og Anstand, den Inde og Fristhed, der giver dette ncesten totusindaarige
Kunstvcerk en evig Ungdoms Prceg, vakte Beundring overalt, hvor det kom
Kjendere for Aine. Til Vidnesbyrd herom er det nok at anfsre Gothes Ord:
Willst Du die Bluthe des fruhen, die Fruchte des spateren Jahres,
Willst Du was reizt und entzuckt, willst Du was fattigt und nahrt,
Willst Du den Himmel, die Erde mit einem Namen begreifen —
Nenn’ ich Sakontala Dir, und so ist Alles gesagt.
For dem, der ere ubekjendte med den Cultur, der i Oldtiden havde Scrde
i den frugtbare Dal imellem Himalaja, og Vindhja -Bjergene, hvor Ganges
optager Mellem-Indiens talrige Floder, stal jeg forsoge saa kort som muligt
at give et samlet Overblik over de Forhold og Forestillinger, som Skuespil-
let Sakuntala ncermest forudsætter eller bersrer.
Dorgerlig Forfatning og Gudelcere.
IAlt, hvad der lever, saae Inderne en Aabenbaring as trende Grund-
kryster, der paa mange Maader krydse hverandre: Morke, Lidenskab og
Sandhed. Morket er fremherskende i Dyr, i Slaver, i Trolde, kort sagt i
de lavere Visener; Lidenskaben i Krigsfolk, Konger og underordnede Gud-
domme; Sandheden i andægtige ViiSmcend og i Guder. Gjennem Dod og
Fodsel vandrer enhver Sjoel op eller ned i denne Rcekke af Vcesener, og med
hvilket Legem den da stal sodes paany, beroer paa, til hvilken af Verdens
Grundkroefter den i sit forrige Jordeliv har hengivet sig. At der hores ide-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
