Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
buskens Purpurløv. Inde i Skyggen stod der en
ung Løn med nogle få brede Blade af det mathvide
Elfenben. Men højt over den hvælvede Bøgen sine
stærke Buer med skingrende Farver, brun Bronce
og Messing og det røde Guld og irgrønt Kobber
imellem hverandre i pragtfuld Forvirring.
Mørk og tæt stod Granskovens høje Mur bag
Løvskoven, ikke ret langt borte, og lige op imod
Granerne en høj Hængebirk med et tyndt Slør af
dukatgyldne Småblade ned over den sorthvide Stamme
og de skinnende hvide Grene.
Luften var klar og kold. Oppe på den blå
Himmel lå der ubevægeligt en langstrakt, sneskin-
nende Sky.
— Der lød lette og hastige Fjed gennem Skoven.
En ung Rå rejste sit fine langørede Hoved over
Bøgekrattet og så lige hen på Henrik, roligt og
ligesom sørgmodigt, med sine store mørke Øjne.
Og den blev staaende stille, imedens der med
Et væltede en mægtig Flod af Lys fra den dalende
Sol ret ind i Skoven. Ikke en Stribe hist og et
Glimt her, men en bred og vældig Strøm af flam-
mende Lys. Der var ingen Skygge så dyb og
bedrøvet, at den jo nu blev fyldt med jublende
Farver, og der var ingen Dråbe så lille, den
gnistrede og funklede jo nu i Herlighed.
Det var ikke længere en Skov, man kunde ga
ind i og gå ud af, som man vilde, en Skov som
andre Skove, en Del af det daglige Liv. Nej, det
var Æ ventyrets Guldskov. Se, hvor Stammerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
