Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde mit Hjærte varmt. Det var derfor. Så tog
jeg fejl. —
— — Er du vred på mig?»
Hun vendte langsomt Blikket om imod ham :
«Det er jo ikke noget at være vred for,»
sagde hun sagte, og to store Tårer løb ned ad
hendes Kinder. Så vendte hun sig bort og brast
i Gråd. Hun lå og græd med Ansigtet gemt i det
grønne Vedbendløv. Hele det unge Legeme rystedes
af Smærte.
Henrik stod dær raadvild og fortvivlet. Hvor-
dan skulde han trøste hende! Det var jo ham, der
var Skyld i hendes Sorg.
Der kom en Stær og satte sig i Birketræet og
fløjtede mildt og ubekymret.
Så tog hun sig sammen og rejste sig op og
vendte det forgrædte Ansigt imod ham. Der hang
et lille vissent Birkeblad fast i Håret nede ved Øret.
Henrik var lige ved at gribe efter det, men tog
sig i det.
«Du må helst g å,» sagde hun træt.
Han bøjede sig ydmygt ned og kyssede hendes
Hånd. Deres Blikke mødtes endnu en Gang. Så
brast de i Gråd begge to. Han slap hendes Hånd
og gik hurtigt bort. Og det var for ham, som om
han gik bort fra sit Hjem ud i Kulde og Land-
flygtighed. — —
Linda blev siddende på Diget. Hun vendte
sig ikke, men hun hørte ham bryde igennem ved
Skovhegnet, og så sprang han over Bækken ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
