Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den kongelige Ørn tør foragte Ravnenes Skrig,
hedder det; ogsaa Svanen er stolt og bryder sig
ikke derom. Den har ingen anden Bekymring
end den, at dens hvide Vinger ikke tabe deres
Glands. Den tænker kun paa at klynge sig til
Ledas Skjød uden at lade sig skræmme, og
udaande Alt, hvad der er dødeligt i den, i Sang.»
Billedet er smukt og kjækt, men er det
sandt? Leda og Svanen ere blevne behandlede
paa saa mange Maader.
Julius er en zerrissen ung Mand, naturligvis
Kunstner, om hvem vi i «Lehrjahre der Männlichkeit»,
et Afsnit, der indeholder, hvad Flaubert har
kaldt «l’éducation sentimentale», erfare som det
mest betegnende Træk, at han kunde spille Pharao
med den tilsyneladende heftigste Lidenskab og
dog være adspredt og fraværende, i et Øiebliks
Hede kunde vove Alt og, saasnart det var tabt,
vende sig ligegyldig bort. Kan dette Charaktertræk
nu end ikke aflokke os Beundring, saa
maler det dog taaleligt godt en nydelsessyg og
udbrændt Natur, der uden kraftig Drift til
Handling søger Pirringsmidler i en slap og
koldtfortvivlet Lediggang. Hans Udviklingshistorie
betegnes udelukkende af en Række Kvindenavne,
saaledes som meget unge Menneskers saa ofte
gjør. De paagjældende Kvinder skizzeres flygtigt
som med en Blyant i et Album; kun et af disse
forberedende Billeder er mere udført, Portraitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
