Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdensmand, der tilligemed det Smaastadsagtige
ogsaa har mistet sin Eiendommelighed.» — Og dog
er denne Nationalfølelse i Kunsten ikke
Grundfølelsen hos Wackenroder, den hviler i en mere
omfattende. Først og sidst prækes i den lille Bog
imod al Intolerance i Kunsten. Udløsningen fra
al Regeltvang, begrundet paa den dybe og ægte
Skjønhedsglæde, forkyndes i et Sprog, der viser,
hvor modtagelig og mimoseagtigt sensibel det nye
Kunstevangeliums Forkynder er. «Den, siger han,
hvis finere Nerver overhovedet ere bevægelige og
modtagelige for den hemmelige Tiltrækning, der
ligger skjult i Kunsten, hans Sjæl vil ofte der,
hvor en Anden ligegyldig gaaer forbi, blive
inderlig rørt, han vil blive delagtig i den Lykke: i
sit Liv at finde hyppigere Anledning end andre
Mennesker til vederkvægende indre Bevægelser
og Stemninger.»
Disse indre Bevægelser og Stemninger fremkaldtes,
som jeg har vist Dem, naturligst og lettest
ved den musikalske Behandling af Poesien
og Musiken selv, langt mindre naturligt ved fast
bestemte legemlige Kunstformer.
Have vi nu Ret i den Opfattelse, at det er
i den absolut musikalske Type af Poesi, at det
Wackenroderske Kunstideal naaer sin sande og
høieste Udformning, saa begriber man let,
hvorledes det maatte gaae, da Tieck efter
Wackenroders Død med Benyttelse af dennes efterladte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
