Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som jeg forbigaaer. Høie og ringe dele denne
Stemning. En af Ludvig den 16des Ministre,
den grove og voldsomme, lidenskabeligt
revolutionære Cahier de Gerville, sagde, en Dag, da
lian gik ud af Statsraadet, til sin Collega
Molleville, der i sine Memoirer har opbevaret Ordet:
«Jeg vilde ønske, at jeg kunde have det fordømte
Utøi af Præster fra alle Lande imellem mine
Fingre for at knuse dem alle paa een Gang.»
Men med stille Værdighed kom Revolutionsaanden
til Orde i en Epistel, som Republiken sendte til
Paven og som man havde overdraget en Kvinde
at forfatte. Den er stilet til «Fyrst-Biskoppen
af Rom». I Republikens Navn skriver Madame
Roland til Paven: «Du den romerske Kirkes
Ypperstepræst, Du Fyrste for en Stat, som
glider ud af dine Hænder, vid, at Du kun kan
bevare Stat og Kirke ved en uegennyttig
Bekjendelse af hine evangeliske Principer, der aande
det reneste Demokrati, den ømmeste Menneskekjærlighed
og den fuldkomneste Lighed, og som
Christi Statholdere kun have forstaaet at
besmykke sig med for at forøge en Herskermagt,
der nu falder sammen af Ælde. Uvidenhedens
Aarhundreder ere forbi.»
Ord som disse tage sig ud som Perler imellem
Blykugler, naar de holdes ved Siden af, hvad ellers
blev sagt og skrevet. Den rolige Overbevisnings
Tid er omme, de løsladte Lidenskabers Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
