Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Communionen siger han: «Vi vide ikke,
hvad man skulde kunne indvende mod et
Sacramente, der bringer En til at gjennemløbe en
saadan Kreds af poetiske, moralske, historiske og
metaphysiske Ideer, mod et Sacramente, der
begynder med Blomster, Ungdom og Ynde og som
ender med at lade Gud nedstige til Jorden for at
hengive sig til aandelig Næring for Menneskene.»
Hvad man skulde kunne indvende! ikke det
Mindste, ifald det er sandt.
Trods Skjønskranteriet gaaer Chateanbriand
tilværks med det største Pedanteri. Coelibatet
betragtes først fra det moralske Synspunkt og
kaldes, saaledes undersøgt, endog den mest moralske
Institution af alle, saa helliges der det paany et
nyt Kapitel med den letkomiske Titel «Undersøgelse
af Jomfrueligheden, seet fra det poetiske
Synspunkt.» Dette slutter med følgende utrolige
Tirade: «Saaledes seer man, at Jomfrueligheden,
der hæver sig fra det nederste Led i Væsenernes
Kjæde [dens Betydning undersøges nemlig ogsaa
hos Dyrene], strækker sig op til Mennesket, fra
Mennesket til Englene og fra Englene til Gud,
hos hvem den taber sig.» Og hertil var i
Originaludgaven, som om dette ikke var nok, endnu
føiet: Gud er selv Universets store Ensomme,
Verdenernes evige Pebersvend (célibataire).
Det undrer maaskee, at Faderforholdet til
Treenighedens anden Person slet ikke kommer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
