Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aand. Han havde ikke blot grundlagt Romanens
moderne Form, men som ægte Søn af et
Aar-hundrede, i hvilket Videnskaben trænger sig stedse
dybere ind i Kunsten, indvarslet en Methode at
iagttage og beskrive paa, som kunde tilegnes og
anvendes af andre. Hans Navn var allerede i og
for sig stort; men den, som stifter en Skole, hans
Navn er Legio.
At han dog i sin Levetid ikke naaede sit
fulde Ry, det beroer blandt andet paa to
forskelligartede Mangler ved hans Værker.
Hans Stil var usikker, undertiden plat,
undertiden svulstig, og Manglen paa Stil veier altid
tungt, fordi det, der adskiller Kunsten fra
Ikke-Kunst, netop er den Udelukkelse og Banlysning
af alt Omtrentligt, som man kalder Stil. Denne
Mangel var især de rhetorisk saa fint følende
Franskmænd en Forargelse. Men efter Balzacs
Død trængte hans Værker ogsaa igjennem i
Udlandet, og her blev hin vægtige Mangel fundet
yderst ringe og let. Hvem der forstaaer et Sprog
godt nok til at kunne læse det, men ikke nøie
nok til at kunne paaskjønne enhver sproglig
Finhed, han tilgiver let stilistiske Synder, naar
sjældne og fængslende Egenskaber bøde paa dem.
Men saaledes var netop Europas store,
romanlæsende Publikum stillet. De dannede Italienere,
Østerrigere, Polakker, Russere osv. læste med
ublandet Fornoielse Balzac og toge ringe Anstød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
