Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfred de Vigny (født 1799) havde ikke
vundet Bifald med sit dygtige historiske Drama
«La maréchale d’Ancre» (opført 1834). Det laa
vel i, at han her i alt Væsenligt behandlede
samme Art Typer, som Publicum var fortrolig
med fra andre romantisk-historiske Sørgespil.
Elskeren Borgia er f. Ex. ganske af samme Art
som Hugos Elskere, ja endog ikke synderlig
for-skjellig fra Elskeren hos Dumas trods de to
Digteres stik modsatte Naturel. Man sporer her
tydeligt den Magt, med hvilken en Skole afsætter
sit Præg selv paa de mest forskjelligartede
Individualiteter.*)
«Chatterton» (opført 1835) er ganske
anderledes ejendommeligt for de Vigny. Stykket
indeholder en Idee, som han alt to Aar tidligere i
sin Novellecyclus «Stello» havde behandlet i tre
*) Man læse blot i Personlisten den følgende til
Veiledning for Skuespilleren givne Charakteristik af
Borgia. Man finder her Romantismens
Yndlingsbestem-melser forenede som i et Signalement og seer med
Lethed, hvorledes dette i alt Væsenligt passer paa Victor
Hugo’s unge Helte, ja paa Antony : Montagnard brusque
et bon. Vindicatif et animé par la vendetta, comme par
une seconde tune; conduit par elle comme par la
déstinée. Caractére vigour eux, triste, et
profondé-ment sensible. Haissant et aimant avec violence.
Sauvage par nature, et civilisé comme malgré lui par la
cour et la politesse de son temps.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
