Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undlod det en Aften, og Tæppet faldt uden den.
Men i det samme gav Publicum sig til at raabe
og skrige som besat. Man vilde have sin Replik.
Bocage havde forladt Scenen, og Madame Dorval,
der laa dræbt paa Theatergulvet lod da med
megen Aandsnærværelse Tæppet gaa op paany,
reiste sig lidt i Veiret og sagde med Ombytning
af Pronominerne smilende: «Jeg har afvist ham
og han har myrdet mig».*) En enkelt skarpt
satirisk Stemme lod sig høre fra Periferien af
den romantiske Kreds. Hvis man i Jules Janin’s
«Histoire de la littérature dramatique» vil opsøge
den lange og fortræffelige Kritik over «Antony»,
sikkert den bedste Kritik, som Janin nogensinde
har skrevet, vil man have Fornøielse af at see
Latteren overvælde den delirerende Romantik.
Medens «Antonys> var den romantiske
Parox-ysme, bragte Alfred de Vigny’s eneste store
dramatiske Succés «Chatterton» den romantiske Elegi
paa Scenen. Disse to Yndlingsdramer for
Slægten fra 1830 svare til hinanden som Cultus af
Geniet svarer til Cultus af Lidenskaben, som
Medfølelse med den Lidende svarer til Begeistring for
den Handlende, eller dybere: som den germaniske
Side af Romantismens Doppeltansigt svarer til den
romanske.
*) „Je lui résistais, il m’a assassiné“. Fortalt mig
af et Øienvidne, Philaréte Chasles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
