Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har jeg kun kunnet nævne, som Jules Jauin,’
«Feuilletonens Fyrste», hvis Roman «L’åne
mort et la femme guillotiné» er en saa
mærkværdig Forløber for en senere Tidsalders
Naturalisme, eller som Gérard de Nerval,
Romantismens Euphorion, Nodiers aandelige Ætling, hvis
duftige Kvindeskikkelser have en vægtløs Lethed,
hvis overnaturlige Fantasier have en østerlandsk
Eventyrlighed og hvis Sonetter fra hans
Vanvids-periode høre til de smukkeste og sindrigste,
Tidsalderen har frembragt. Mange Talenter af anden
og tredie Rang har jeg maattet forbigaae helt,
Antoni Dechamps, der som Digter svarer til hvad
Leopold Robert er i Malerkunsten, Auguste
Vac-quérie, interessant ved sin Kulsviertro paa
Romantismen og sin ubeskrivelige Aplomb, Victor
Hugo’s Epigon, som i sit Drama «Tragaldabas»
satte den fransk-romantiske Extravagance et af
deus dristigste Mindesmærker. I Regelen har jeg
kun kunnet og villet stille de typiske
Hovedskikkelser i Relief. Periodens store Kvindeskikkelse
George Sand maa alene staae som Repræsentant
for Tidens Kvinder, hvor underholdende det end
havde kunnet være at skildre flere af de andre,
den spirituelle Madame de Girardin, den elegiske
Madame Desbordes-Valmore, eller de to fritlevende
Forfatterinder Madame d’Agoult og Madame Allart.
Saaledes har ogsaa Saiute-Beuve alene maattet
repræsentere Kritiken med Forbigaaelse baade af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
