Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
saa udspandt der sig snart en Samtale om den
samme Gjenstand, og den ivrige Aspasia skjulte
ikke, at hun fuldstændig stemmede overens med
Alkamenes, naar denne vilde have de sidste Spor
af det Overleverede og Gammeldags udryddede af
Kunsten. Ved Betragtningen af Tegningerne og
Lermodellerne til de kolossale Gavlgrupper, til
Friserne og Metopebillederne fandt hun mangen
en Skjønhed endnu for barsk og streng, og selv
Kunstens ædleste Blomstringstid syntes hende at
skride for langsomt fremad. Uden Betænkning
udtalte hun, hvad hun tænkte.
..Den skjønne Aspasia", sagde Fidias med et
alvorligt Smil, vilde nok helst, at Alt, hvad vi
laver, skulde være lige saa nydeligt, yppigt og
henrivende som hun selv. Men forglem ikke,
Aspasia, at vi Billedhuggere her ikke har til
Opgave at fremstille og forme noget slet og ret
Menneskeligt, noget hverdagsagtigt Smukt, men
væsenlig noget Overmenneskeligt.’*
„Fidias har maaske Ret," sagde Perikles, „naar
han ikke helt og holdent vil lade sig berøve det,
som Aspasia kalder det Barske, Strenge og
Gammeldags. Hvem véd. om ikke det kunstnerisk Skjønnes
højeste Ideal bor paa den smalle Grænse, som
skiller den kyske ungdommelige Skjønhed fra den
yppige, fuldt udviklede? Udviklingens højeste og
sidste Trin er jo ogsaa tillige Nedgangens første;
en Smule altsaa paa denne Side af Toppen, og
ikke paa den selv, turde det ligge, som griber og
fængsler Sindet med det reneste og ædleste Trylleri."
„Selv om jeg, o Fidias," sagde Aspasia, ..vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
