Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
sammen med Theodota, var hende ukjært; derimod
frygtede hun den Anden lidet, naar hun selv var
til Stede ved en saadan Sammenkomst. Og
Alkamenes endelig mente hun ikke bedre at kunne
straffe for hans hemmelige Ondskab end ved at
vise ham, hvor lidet hun agtede slige Drillerier.
Til disse afgjørende Grunde for hendes
Beslutning kom endnu en sidste: hun var selv
nysgjerrig efter at se den af Alkamenes lovpriste
korinthiske Skjønne.
Og saaledes var det da hende selv, der greb
den unge Billedhuggers Tilbud om at føre Enhver,
der maatte ønske det, til Theodota.
Til ikke ringe Overraskelse for Alkamenes
sagde hun med munter Ro:
..Hvis du, o Alkamenes, er i Stand til at vise
os Vejen til det Skjønneste og Yndigste, som du
kjender, nemlig Theodotas Dans, saa vilde det
være Daarskab af Perikles og Sokrates, af mig
selv og Enhver, der har hørt dig, ikke strax at
tage dig paa Ordet og nøde dig til uden Tøven at
opfylde et saa fristende Løfte."
„Jeg antager." sagde Alkamenes. idet han
hurtig fattede sig, „at du, skjønne Aspasia, ikke
alene har talt i dit eget men ogsaa i begge disses,
i Perikles’s og Sokrates’s Navn."
Perikles betænkte sig et Øjeblik, men
erklærede derpaa, at han ikke vilde modsætte sig den
skjønne Aspasias Ønske. „Det er." sagde han.
„kun for at ledsage Sokrates og for hans Skyld,
at vi Alle gaar derhen; og at følge en Vismand
kan aldrig beskæmme Nogen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
