Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
samme Øjeblik, som jeg vilde løfte Foden, blev
grebet af en Tanke, som jeg ikke kunde blive kvit.
Medens jeg nu stod saaledes, med Blikket fæstet
paa Jorden, kom Protagoras fra den anden Side.
Han saå mig i Begyndelsen lige saa lidt som jeg
ham, thi medens jeg grublende stirrede mod
Jorden, lod han med hævet Hoved sit Øje svæve
omkring i Skyerne og i Ætherens Højder. Saaledes
stødte vore Kroppe sammen; jeg gjenkjendte
Protagoras og han mig, og da enhver af os mærkede,
at den Anden havde til Hensigt at træde indenfor,
saa vilde vi begge igjen vende om og lade den
Anden gaa ind alene. Men da nu den Ene
erklærede den Anden, at han vilde vige Pladsen for
ham, og ingen af os vilde modtage den Andens
Offer, saa faldt det os tilsidst ind paa Lykke og
Fromme at følges ad."
Perikles og Aspasia smilede og sagce, at de
saå et godt Varsel i dette Sammentræf, saa meget
mere som de netop havde været indviklede i en
Slags filosofisk Drøftelse. De havde, sagde de,
sysselsat sig med et Spørgsmaal, til hvis Besvarelse
to Mænd, der vel tænkte forskjellig men dog
uomtvistelig begge vare vise, maatte kunde bidrage
deres.
Da nu Protagoras og Sokrates spurgte, hvorom
Sagen drejede sig, nærede Perikles ingen
Betænkeligheder ved at sætte de to Mænd ind i Striden.
„Vi begyndte", sagde han, „med at drøfte det
Spørgsmaal, om en Mand, der elsker en Kvinde,
kunde overtale sig til at give denne Kvindes
utilhyllede Skjønhed som Model til Pris for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
