Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
De hviskede til hinanden:
„Perikles har grædt!"
Fra Domstolen spredtes Ordene ud over Agora:
„Perikles har grædt!"
Fra Agora løb det i kort Tid gjennem hele
Athen:
„Perikles li a r grædt!"
Paa samme Tid indtraf der Efterretning til
Athen om en Søtræfning ved Sybota, i hvilken
atheniensiske Skibe sejrrig vare komne Kerkyræerne
til Hjælp imod Korintherne. Men man hørte kun
halvt paa denne Nyhed — man talte om Perikles’s
Taare.
For Hermippos’s Tale havde Heliasterne sat
en Grænse ved det udløbne Sanduhr; Perikles’s
Tale var blevet afbrudt af den frembrydende Taare.
Paa Arkontens Vink traadte en Tjener frem
og fordelte Stemmestenene mellem Dommerne.
Hver af dem gav han i Alles Paasyn en hvid og
en sort Sten, en frikjendende og en fordømmende.
Derpaa forlod Heliasterne deres Pladser,
nærmede sig, den ene efter den anden, en Malmurne
og kastede en hvid eller en sort Stemmesten i den.
Den tiloversblevne Sten kastede de i en Trækasse.
Heliasternes første Afstemning gjaldt: skyldig
eller uskyldig. Den anden gjaldt i Tilfælde af
Skyld den Anklagedes foreslaaede Straf.
Nu vare alle Heliasternes Stemmestene afgivne.
For Arkontens Øjne bleve øjeblikkelig de hvide og
de sorte Stene omhyggelig optalte.
Med uendelig Spænding vare Alles Øjne rettede
paa de fra Urnen udrullende hvide og sorte Stene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
