Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l xxviii
öfversigter och granskningar.
kan være underkastet tvivl, at det virkelig var missionsiver, der fra
först af drev kongen til at tænke paa Lappernes omvendelse, da
missionstanker allerede havde fæstet sig hos ham inden hans
thron-bestigelse. Men han tror ogsaa, at der ved siden heraf ogsaa har
gjort sig gjældende politiske hensyn, og at Fredrik IV netop ved
den iver, som der under hans regjering lagdes for dagen i
henseende til forholdene i Nordland og Finnmarken, ogsaa har tænkt paa
at optage den politiske kappestrid med Svenskerne paa dette punkt.
Pastor Thrap har derhos i »Theologisk tidsskrift», VIII, leveret en
monografi over et tilsvarende evne, »Thomas v. Westen og Finnemissionen».
Personalhistorie og genealogi have i Norge et betydeligt antal
dyrkere, der nu i det ovenfor omtalte fælles dansk-norske
»Personal-historisk tidsskrift» have fundet et organ, som efter den gjorte
begyndelse ikke synes at skulle mangle stof. Af de i dette tidsskrift
1882—1883 meddelte afhandlinger o. lign., der skrive sig fra norske
forfatteres hænder, ere de betydeligste og i videnskabelig henseende
mest værdifulde utvivlsomt H. J. Huitfeldts Efterretninger om
familien von Zernichow (Gzernichow) i Norge (bind III, s. 195—221
og 333—367), samt professor Dr Ludvig Daaes oversigt over
Norges genealogiske literatur efter 1814 (III, s. 80—88), der vil
være til störste nytte for enhver, som söger oplysninger paa dette
felt. Arkivassistent Erik Thomle har i tidsskriftet (III, s. 143—
162 og 222—257) meddelt en række gravskrifter fra Stavanger
domkirke, der ledsages af et omfangsrigt apparat af noter,
indeholdende oplysninger om de afdöde, over hvem gravskrifterne ere
forfattede. Samme forfatter har meddelt nogle kristiansandske
preste-autobiografier, og kammerherre C. J. Anker en del biografier af
norske Danebrogsriddere. D. Thrap har (IV, s. 24—32) meddelt
familien Röyems slægtebog. En anden slægtebog (Mauritz Bosteds)
or meddelt af den i Norge bosatte Belgier, direktör C. Delgobe
(IV, s. 219—240). Fra H. J. Huitfeldts haand er der ligeledes
(IV, s. 89—124) en afhandling om de Huitfeldtske gravkapeller i
Norge, og en række optegnelser fra Bergen, skrevne i det 16de og
17de aarhundrede, Overhovedet er omtrent en trediedel af de
forfattere og udgivere, som yde bidrag til tidsskriftet, norske.
Et verk, som efter sin form nærmest maa henföres under denne
gren af den historiske literatur, men hvis indhold for en væsentlig
del maa regnes til kulturhistorie, er bureauchef Alf Colletts bog
om den anseede norske familie, til hvilken han selv hörer. Denne
udkom förste gang under titelen Familien Collett om hösten 1872,
men var den gang kan trykt som manuskript i 100 exemplarer og
blev af forfatteren uddelt til slægtninge og bekjendte. Kun nogle
ganske faa exemplarer kom i boghandelen. Senere har forfatteren
foröget sine samlinger og anlagt dem paa en bredere grundvold,
hvoraf resultatet er blevet en omfangsrig bog in 4:to, der er
udstyret. med 26 træsnit og 2 staalstik, og förer titelen: En gammel
I^ristiania-slægt, Oi^tegnelser om fa.milie?% Oollett og ri sti a ilias fortid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
