Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ind fra Siderne. hvorhos der maa anbringes et Isola- Forholdsregler ved Grundmurene, naar Kjælderne
tionsskikt tvers gjennem Muren strax overKjælder
gulvet, saa Murstenen lieller ikke faar Anledning
til at suge til sig Fugtighed fra Undergrunden.
Alle de Dele af Grundmuren, som kommer i
Berøring med Jorden, maa altsaa beståa af Graa
sten.
Ovenfor Terrænlinien maa ogsaa Graastens
nraren fortsættes mindst 20 cm. Den høiere liggende
Del af Sokkelmuren kan tillades opført af haard
brændte Murstene, men kun paa den Betingelse, at
der anbringes et Isolationsskikt ovenpaa den ud
flaskede Graastensmur, saaledes som nedenfor nær
mere skal beskrives, saa at Fugtigheden ei trækker
sig op i Murstenene. Forat ikke denne skal komme
ind fra Siden ved Slagregn, Sne og Skvæt, maa
Sokkelmuren, naar den er dannet paa denne Maade,
pudses med Cement. Trækker Stenene Fugtighed
til sig nedenfra, saa falder Cementpudsen af under
Frost.
Som et godt Beskyttelsesmiddel og som en
arkitektonisk Udsmykning anbefales det ved bedre
Bygninger at beklæde hele Sokkelmuren med hugne
Granitplader eller Stenheller. Dette er navnlig
hensigtsmæssigt i stærkt befærdede Strøg, hvor Sok
kelmuren kan være meget udsat for ydre Molest.
Detalj erne ved Murarbeidets haandværksmæs
sige Udførelse behandles i Bygningsteknologien og
skal derfor ikke her nærmere omtales.
Hvis de lokale Forholde er af den Beskaffen
hed, at man har vanskeligt for at faa fat i god
Brudsten til Rjældermurene, men maa hente denne
langveis fra, hvorved Transporten kan falde be
sværlig og kostbar, medens der i Nærheden er god
Adgang paa Smaasten, Grus og Sand, saa kan man
støbe Murene af JBéton og herved faa udmærket gode
og solide Mure. Vi skal senere nærmere omhandle
Udførelsen under Afsnittet om Bétonvægge.
Vi har i det Foregaaende hele Tiden talt om
Kjælderetagens ydre Mure.
De indvendige SMUemure, der skal bære Byg
ningens Mellem- og Tvermure, kan derimod helt
igjennem udføres af Mursten. Disse Mure behøver
ikke at være mere end Va Sten tykkere end den
Mur, som hviler ovenpaa samme. Ved Træbygnin
ger bruges ofte kun Bindingsværksvægge indvendig
i Kjælderen.
Kristiania Bygningslov indeholder ingen Detalje
bestemmelser om Grundmures Dybde, Tykkelse,
Form ogßeskaffenhed; men siger kun (§ 25), at «en
hver Bygning skal opføres paa et Fundament, som
Bygningskommissionen finder forsvarligt i Forhold
til Bygningens Størrelse, Beskaffenhed og Bestem
melse». Derimod forlanger Loven visse sanitære
skal benyttes til Beboelse, forbundet med Natte
ophold. Vi skal nedenfor omtale disse Fordringer.
D. Beskyttelse mod Fugtighed, sanitære Forholds
regler m. m.
Det er af stor Vigtighed at hindre Grundvand
eller den Fugtighed, som kommer fra Regn og Sne,
fra at stige op gjennem Husvæggene; thi Fugtighed
i Væggene virker ikke alene høist ødelæggende paa
disse, men er ogsaa meget skadelig for Beboernes
Sundhed og kan fremkalde flere Sygdomme, saasom
Katarh, Reumatisme, Tæring etc.
Man maa derfor altid i eller ovenpaa Sokkel
muren anbringe et saakaldet Isolationsskikt, d. e. et
absolut vandstandsende Lag, der hindrer Fugtigheden
i at stige op gjennem Iste Etagés Yzegge.
Selv om Jordbunden er ganske tør. saa intet
Grundvand trækker sig op gjennem Grundmuren,
maa alligevel et Isolationsskikt anbringes i Sokkel
muren ; thi denne bliver vaad af Regn eller Sne,
der lægger sig op om Muren og smelter.
Isolationsskiktet bør indlægges i en Høide af
mindst 20 cm. over udenforværende Terrænlinie
og gaa tvers gjennem Sokkelmuren. Naar denne
bestaar af Graasten i sin hele Høide og Tykkelse,
saa anbringes Isolationsskiktet ovenpaa i Høide
med Sokkellistens Overkant.
Dette Isolationsskikt eller Isolationsskifte kan
fremstilles paa følgende forskjellige Maader:
1. Ved Paastrygning af et V/2 —2 cm. tykt Lag
Asfalt. Man blander sammen 5 Vægtsdele As
falt med 1 Del varm Stenkulstjære og 2 Vægts
dele tør Sand.
2. Ved Metalplader. Hertil kan bruges Bly, Jern
eller Zink. Førstnævnte er at foretrække.
Jern- og Zinkplader er derimod lidet anbe
falelsesværdige til Brug i det her omhandlede
Øiemed. Blyplader anvendes saaledes: Oven
paa Muren udbredes først et IV2 cm. tykt Lag
Tjæremørtel, dannet af varm Tjære, Bcg og
Sand. Derpaa lægges tynde Blyplader (To
baksbly), saaledes at hver Plade ved Sammen
stødene overdækker hinanden mindst 2V2 cm.
Pladerne er bredere end Murens Tykkelse, saa
at de springer 2x/2—5 cm. udenfor Murfladerne
for siden at bøies ned langs disse. Forinden
de paalægges, overstryges de paa begge Sider
med Kautschukfernis (Gummieiastikumfernis)
for at beskytte Blyet mod Oxydation. Første
Murskikt ovenpaa Blypladerne mures i Tjære
mørtel istedetfor i Kalkmørtel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
