Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
som styrelsen gav jubelfæsten, har jeg ej hat tid til å
ransake. Finner ellers nogen målstræver, at jævnfø
relsen haker, kan han gjærne fa en annen, og det kan
bli den, at en måler avbiller sin nyfødde arving slik,
som han ønsker, han må se ut som vaksen, i tyveårs
alderen eller så på lag. Det var ikke værre foregri
pelse av framvæksten og historien æn den, målstræ
verne har gjort ved å tegne vår fræmtidsnorsk av 1953
i „Landsmaalets" skikkelse 100 år før den norskhet
blev til, som billedet var ætlet til å avspejle.
Denne endevending av tidsfølgen mellem mål-sagaen
og mål-livet ær ellers ikke uten sidestykker på samme
norsknorske område- Andre mål ær først til som
tale, dærefter som skrift, som bokmål. Av dette bok
måls ømse fristna’er, tilsprang eller utgåver utdra(ge)s
så senere dets mål-lære eller Grammatik, og aller sist
følger da en ordbok over ordforrådet- Men likesom
„Landsmaalet" i det hele ær etwas noch nie Dagewe
senes, således og i det enkelte. Først ble det til som
mållære (1848), så kom ordboken (1850), så den første
fristna til bokmål eller „Tekst u (1853), og så endelig
talen, tungem .... Nej stop, dær forsnakket vi os!
Tungemålet har lat vænte på sig i disse 38 eller 33
år like til den dag i dag; ti det ær jo vitterligt og
tidt nok sagt: ingen taler ænnu „Landsmålet", mens
over halannen miljon taler et eller annet av våre bygde
mål. „Maalets" „Generalnævner u skrives nok, men
tales ikke, mens dansknorskheten til grunlag har en
fire hundre tusens tale, den landsgyldige, ~dannede" ni.
Fn kan således med rette sige, at ,det mesopota
miske Sprog er et underligt Sprog/’ Det ær som et
hus, dær øverste, fjærde højde ær bygd først, oppe i
„lause lufta" altså, dærnæst, nedefter, den tredje, andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
