Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Studierna ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835-1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svaret ønskes snarest muligt; paa Vers eller i Prosa — mundtligt eller skriftligt —
das ist mir einerley.
Jeg forbliver indtil videre
P. L. Møller.
Saa er da ogsaa Du besat af Fanden —,
den fule Tvedragtsaand, der gjerne vil
med falske Væv omtaage os Forstanden
og gjøre Venskab frækt til Abespil!
Bort med den onde Fjende — staa som Mand!
spred Taagen og sku selv — jeg veed, Du kan.
—————
Tidt, naar jeg tryktes ned af Længsels Smerte,
en Ven jeg søgte til mit arme Hjerte,
men hvad jeg fandt, jeg først for sildigt mærkte
var Poesi.
Hvad Under da, at denne samme Barm,
der til sit Uheld kun var altfor varm,
engang imellem aanded ud sin Harm
i Poesi?
Den Sværm, der ofte har omstormet mig
og ved at martre følt sig lykkelig,
den usle Flok, der aldrig bøj ed mig,
var Poesi.
De Ord svandt bort som Avnerne for Vind —
vel blusser stundom Harmen paa min Kind,
men Vreden trænger ej til Hjertet ind —
— kuns Phantasi!
Jeg er ei slet saa slem, som jeg mig teer —
thi mens mit lette Sind ad alting leer,
jeg ønsker, Ingens Vrede blev til Meer
end Poesi! —
—————
Og nu, min kjære Jeppe! hør!
(thi Enden munter være bør)
de Ord, jeg maled paa din Dør,
var Poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
