Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om mad. Bruun som Hortensia i "Familien
Riquebourg" gør P. Stub således følgende geniale
bemærkning: "En stående manér hos hende var, at
hun, hvor hun skulde vise sig greben eller
overvældet af en smertelig følelse, tog med hånden til
panden. Det lod virkelig til, at mad. Riquebourg under
sådanne omstændigheder ikke havde andre manérer
at disponere over, og det havde hun dog sikkerlig.
Men lad mig udtrykke mig rigtigere. Mad.
Riquebourg havde ingen manérer at disponere over; man
kunde ligeså godt sige, at manérerne disponerede
over hende; hun var ét med sine manérer."
Hvilken mærkelig opdagelse! Men, alvorlig talt,
højstærede hr. ven, har De aldrig bemærket det samme
fænomen hos andre end mad. Riquebourg? - Når
en mand vilde give sig til ivrigt at demonstrere, at
sneen på den og den dag var hvid, så måtte
ufejlbarligt de fleste fatte så sine egne tanker om ham,
og når min kritiske ven fremhæver, som noget
mærkeligt ved mad. Riquebourg, hvad der tilhører enhver
karakter, og uden hvilken al dramatisk fremstilling
vilde være umulig og utænkelig, så vil læseren
visselig spile sine øjne op, læse nok engang og derpå
blive højligen forundret (nb. hvis han ikke i samme
øjeblik erindrer sig, at tiraden er af Poul Stub).
Hvad er nemlig meningen med den megen tale
om, at mad. Riquebourg er ét med sine manérer
osv.? Den rimeligste hypotese var nu vistnok den,
at tiraden er meningsløs; men denne vil jeg
ikkedestomindre lade fare, idet jeg antager, at forfatteren
måske har villet sige: mad. Riquebourgs mimik
betinges af karakterens sjælelige indhold, således som
dette gestalter sig under de vekslende sindsaffekter,
for hvilke hendes manérer, hende selv ubevidst,
fremtræder som et adækvat udtryk. Men Herregud! er
nu dette noget at gøre slige ophævelser over, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
