Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Optaget af et Arbeide, som jeg var, og Ibsen vel
ogsaa, — ordnede vi det straks saa, at de lovede at
blive vore Gjæster hver Lørdagsaften.
Jeg tør nok sige, at disse Lørdagskvælder blev
sande uforglemmelige Aandens Fester. Det var den
kjendte gamle Henrik Issen, som sad der, — og dog
en anden, — Ansigtet saa frigjort lyst og klart, Pan-
den saa mægtig blevet, Øinene saa stille stærke — og
gode, næsten troskyldige, Partiet ved Munden saa
udpræget fint klogt, og hans Maade at være paa —,
ja mod mig har han aldrig vendt dette forbeholdne
skarpe tilknappede, som der er skrevet saameget om.
Jeg har aldrig sét det.
Stiltiende var vi enige om ikke at forstyrre hin-
anden i Ugens Løb. Men en Dag, som jeg gik i For-
tvilelse, fordi jeg ikke kunde faa Syn paa en Person
for min Bog, stødte jeg dog paa IBsen og Joun Paur-
SEN, der kom fra en længere Spadseretur. Jeg kla-
gede: Det vilde ikke bide —. Hm, saa tar vi os et
Glas Øl oppe paa Neuhaus, mente Issen. Der sad
vi i Haven, og Hjertet lettedes, saa jeg raabte paa nok
et Glas Øl. Nei stop, — indvendte Issen, — gaa nu
hjem, saa skal Du nok faa sé! — Og virkelig paa
Veien fandt jeg den gamle Takkelmester i Rutland.
Der var mangt et Træk og faldt mangt et Ord,
som det vilde være for privat her at gjengive; men
som huskes i Familjen.
Barnegod, naturlig og elskværdig, som han var,
kunde han sidde og underholde sig dybt interesseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
