Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
ord og saa: „Sersjant, hvad i fandens skind og ben
bedriver den fyren i andet geled?" Det var ilde nok.
En officer skal ikke søke oplysning hos sersjanter.
Han kommanderer, hvad konsortier ikke kan gjøre.
Det var altfor støvet til at man kunde følge
eksercisen nøie; men jeg kunde høre den ophidsede
lille stemme slaa over fra det ene oktav til det
andet, og den urolige bølgegang i de irriterte og
fortrædelige roder løpe langs hele rækken. Ouless
var møtt frem til opstillingen, like lutelei av sit
pligtarbejde som soldaterne av sit. Den hete sol
hadde tat paa humøret hos nogen hver, men aller
mest paa denne yngste mands. Han hadde
tydeligvis mistet selvbeherskelsen, og da han ikke hadde
energi eller forstand nok til at bryte av, indtil han
hadde gjenvundet den, gjorde han bare galt værre
ved at bruke sig.
Folkene skiftet plads og kom like hen under
kanonen som jeg laa paa. De gjorde halvthøire
om marsj, og de gjorde det meget slet i det
naturlige haab at høre Ouless bande en gang til.
Han kunde ikke lære dem noget nyt i den retning,
men de moret sig med at faa ham til at vise frem
hvad han kunde. Istedenfor at bande gik Ouless
ganske fra koncepterne, og slog nervøst efter den
yderste fløimand med en liten Malacca-ridepisk,
han hadde i haanden for at kunne peke med. Det
lakerte træ i haandtaket var trukket med sølv, og
paa et sted var sølvet slitt løs, saa en liten
trekantet spids ståk frem. Jeg fik akkurat tid til at se
at Ouless hadde sat til sin officersbestalling ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
