Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Mand traadte ud af det ene og fortalte, at han og hans gamle Kone
vare alene i Teltet; forend om 14 Dage ventede han ikke at hore
Noget fra sine Bsrn, som sad flere Mile borte med Renbyen, og i
det andet Telt var kuns et Fruentimmer med et lidet Barn.
Det var igjen blevet meget koldt, men Aftenen var overordentlig
stjsn. Paa Himmelen funklede Stjernerne; i übeskrivelig Pragt og
Mangfoldighed bsiede og stammede, i stedse afverlende Ild- og Regn
buefarver, det underfnlde Nordlys. Idet jeg vendte Blikket fra
Himmelen ned til den Egn paa lorden og til det Sted, hvor jeg da
stod, hvilken Modsetning! Egnen, en hsist melankolsk, trelss Vinter
srken, hvor tun hist og her en vantreven Birkebusk fandtes, og Synet
af denne Vrken, med den isnende Kulde og de to smaa sorte Telte, af
gav et Billede paa et hendsdt Liv, hvis Gravhsie og Sindbillede Tel
tene forekom mig at vere. Jeg traadte ind i den gamle Mands lille
Telt, hvor et Gjensyn af Himmelen atter stulde lyse mig imsde, og
lagde mig ved den brendende og varmende Ild. De Gamles rolige
og blide Aasyn, samt den Maade, hvorpaa de talede om de henfarne
Dage, om Doden og om Livet hinsides, vidnede om og gav et Gjen
skin af Himmelfreden i deres Indre. Manden var 73 og Konen 70
Aar gammel. De vare de sEldfte af Finmarkens Fjeldsinner; deres
Born og Bsrneborn Horte til de mest Oplyste, og He
derligste af Vrkenens Sonner og Dsttre; de vare Foreldre til ham,
med hvem jeg havde hin Samtale i Polmak. Til hans By kom jeg
ikke, men jeg traf ham senere i et andet Telt.
Morgenen efter, Sondag den 24de Febr., holdt jeg en Mor
gen-Gudstjeneste for de faa Tilstedeverende. Jeg blev nodt til endnu
samme Dag at fortsette Reisen. Ole, son: havde bragt mig hid, sn
stcde herfra at vende tilbage, thi hjemme hos ham var ikke et eneste
Mandfolk, og jeg havde jo selv veret Vidne til, hvorledes Ulvene
herjede Hjorden. „leg er endnu ikte for gammel til at kjsre, og for
indcn jeg dsr vil jeg endnu gjore en Prestestyds" sagde min gamle
Vert, og derved sit Ole Anledning til at vende tilbage til sit Telt
og til sin Renby ; Ssnnen derimod tillod han at forblive i min Styds
som Neidemand.
For Beboerinden i det andet lille Telt havde Ulvene i Vinter
allerede drebt 30 Nen, foruden dem, de havde lemlestet. Konen var
Ente, men i god Forfatning.
Jeg stulde herfra til Ole Nilsen Nittut, hvis Telt antoges at
staa to Mile lengere i Syd. I stert Snefok naaede vi frem til hans
Telt; ogsaa her var alt stille og dsdt. Jeg git ud af Pulken og saa
mig om. De paa Stilladsen anWgte Sager syntes dog at vidne
Stockfleths Dagbog. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
