- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
190

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190
Tilfredshed og Fornsielse over Gjensynet. Saasnart de under Sam
talens Lsb vare paa Veie til at smile skyndte de sig begge igjen at
ifsre deres Ansigter dette msrke og tungsindige Anstrsg.
Kirkevergeren og Medhjelperen i Avzhje gledede sig over min
saa uventede Antomst, thi, sagde han, jeg vilde forebygge mere end
en Udaad, og dette blev virteligen Tilfeldet. Han var en stille og
sagtmodig Mand og lod stg dog for en tort Tid henrive med i For
vildelsen af sin Kone og af en af sine Ssnner. Det var han og en
a f hans Ssnner, som bragte mig til Kirkestedet. Da vi nermede os
Landingsstedet hsrtes Lyden af stsiende og buldrende Mennesker, de
stode udenfor Hcmdelsmandens Hus, udstodende vilde Raab til Om
vendelse ledsagede med Fordsmmelses-Domme og Trudsler. Morte:
hindrede dem fra at se os og Stoien de gjorde fra at hore os. Da
jeg tom i Land havde de fjernet sig. Jeg havde saaledes sirar ved
min Ankomst veret et af dem useet Vidne til deres Uferd.
Jeg erfarede nu, hvilket var mig serdeles behageligt, at de verste
Anforere vare samlede, og at de nu paa tredie Dogn, stagodtsom
uden Sovn, havde raset. Deres Voldsomheder havde ide sidste Dogn
tillaget saaledes som Hvoslef omtaler, Mend og Kvinder vare blevne
pidstede, fordi de ikke vilde omvende sig til disse forvildede Mennesker,
som brsde ind i Husene og udovede Voldsomheder. Hvor de droge
frem udbredte de Stret og Forvirring i Fjeldbyerne. De vare saa
ledes ogsta brndte ind i Hcmdelsmandens Hus og et Fruentimmer
havde revet Kjolen paa hans Kone i Stytter, fordi hun itte vilde er
kjende disse Forvildedes Acmdelighed. De trengte ind i alle Verelser
og ind i Kramboden og lyfte Forbandelsen over Alle og over Alt.
Handelsmcmden og hans Kone vare hederlige og agtverdige Menne
sker og hoit agtede af den hele Menighed undtagen af disse Forvildede.
Da jeg itte vilde afvente deres Bessg, gik jeg strår Morgenen
efter min Ankomst alene hen til dem, thi jeg forbod Handelsmcmden
og hans Betjent at folge mig. Jeg kom ind i en lang og msrk Gcmg
og aabnede Doren til Stuen og git ind. Jeg hilsede, men ingen be
svarede min Hilsen. Jeg sagde hvem jeg var og at jeg snstede at
tale med Kirkevergeren og Medhjelperen, i hvis Hus de havde tåget
sin Bolig, nåar de tom til Kirkestedet. Jeg sik fremdeles intet Svar
og sta mig nu nermere om i Stuen. Tvende Mandspersoner og et
Fruentimmer hoppede med begge Venene op og ned fordommende alle
Uomvendte til Helvede; paa Gulvet laa Mend og Kvinder og Born.
Da jeg omsider blev kjendt vendte de tre Hoppende sig imod mig for
doblede deres Bevegelser og bleve endmere hsirostede; da de trengte
mig ind paa Livet bragte et Par Rap af en Spadserstot jeg havde i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free