Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
om dets Syndighet», end mere Frelserens Indstiftelses Ord, ligesaa
Nsdvendigheden af Samfunds-Maaltidet med Frelseren for at tunne
blive salig, endeligen minder jo ogsta Prestens lille Tiltale efter Nad
verens Nydelse om Nsdvendigheden af aldrig at glemme, at Mennesket
stedse er og forbliver en til Naade trengende og fslgeligen stedse og
altid maa vere en naadessgende Synder". Det var aabenbart, at
hans Ord vare foranledigede af og havde Hensyn til de Aandeliges
Hovmod og paastaaede Syndefrihed, og at hans Mening var, at han
vilde vedblive at vere sig sin Syndighet» bevidst. Saa ver velkom
men da, svarede jeg hoit, du til Naade trengende og naadessgende
Synder til Herrens Naadebord, og du stal modtage hvad du trenger
til og hvad du soger.
Silde Ssndags Aften, den fterde Juledag, tom en Fin ind til
mig, kastede sig paa en Stol og sagde : jeg er kommen for at — «åre
lade dig. Jeg takkede ham for hans Tjenstagtighed, men snstede Ud
settelse, thi jeg var tret, og det var silde. Da han itte var at for
måa til nogen Udsettelse med at udtappe noget af det Syndens Djev
leblod, som stod i mine Aarer, tenkte jeg: sta sid da i Morke: og
tal, jeg tog Lysestren for at stukke Lysene og gaa ind i et andet Ve
relse. Da jeg havde stuttet det ene Lys, taug han plndseligen og sta
stift paa mig, men da jeg sluttede det andet Lys, for han som en
Stormvind ud af Doren; jeg sta ham itte siden. Jeg havde allerede
hort tale om En, som gik om i Juledagene og tilbod sig at aarelade
alle Uomvendte, uden at det dog kom til Udforelse.
Efter Ankomsten til Kautokeino var Bistoppen hver Aften nerverende
ved Aftenbonnen og deltog verelvis med mig i samme. Den fsrste Af
ten traadde Kirkesangeren frem og sagde: Hsr Folk! jeg erkjender jeg har
stret vild og var kommet bort fra Guds Ords Sandhed. Jeg har bedet
Gud og Mennesker om Tilgivelse og forlader Eders gale Tro. Denne
hans Fremtreden og Erklering var aldeles frivillig. Hans korte Vild
strelse blev til Gavn for ham selv og for de Born, som han stulde
undervise. Da Consirmationsstolen paa den Tid var i fuld Gang var
Bistoppen naturligvis ogsaa her jevnligen tilstede og horte til sin store
Tilfredshed Kirkesangerens Udvikling af de guddommelige Sandheder.
Kirkesangerens Hustru havde itte et Vieblik ladet sig fore vild.
Ifra Preditestolen havde jeg erkjent»: den Vekkelse og det Acm
dens Veir, som var faret hen over Menigheden, og havde bedet til
Gud at fore de Forvildede tilbage til Sandheden i Christo ; gjentagne
Gange henviste jeg til den hellige Skrift, som den eneste Veileder til
al Sandhed og Salighet».
Mandag den 9de Februar kom Bistoppen. Dagen for han
Stockfleths Dagbog. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
