Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
profectione Danorum in terram sanctam,«. forfattet
af en ubekjendt Kannik efter en Rejsendes Fortælling;
Skriftet har især Interesse, fordi det viser os en af
vor Middelalders kjækkeste Skikkelser, Absalons Broder
Esbern Snare, i en Situation, hvor hans ridderlige
Følelse kommer til et hurtigt og frejdigt Udbrud,
saa vi faae et umiddelbart nærværende Indtryk af den
Helteaand, der besjælede ham som hele hans Slægt.
Da Pavens Udsendinge - fortæller Beretningen - kom
til Herredagen i Odense med Budskabet om, at Saladin
havde indtaget Jerusalem, bleve de Forsamlede -
deriblandt Kong Knud og Hertug Valdemar - saa grebne,
at de brast i Graad og længe sad tause, indtil Esbern
tog Ordet og formanede til at følge Fædrenes Exempel.
»Hvor findes de Riger, hvor er det Land,« sagde han,
»som ikke melder om Fortids Storværker af danske Mænd!
Spørger Du Grækenland, vil det højt forkynde, at det
værges ved vore Landsmænds Djervhed; spørg Lombardiet,
om Du vil, og dets Navn vil røbe, at det er vundet af
vore Folk, thi som det er Alle bekjendt, kaldes de
»Longobarder«, det er »Langskjæg«, fordi vi, dengang
vi vandt Landet, efter Oldtidens Skik havde et
løvelignende Aasyn og Rædselen for vort Folk rystede
den romerske Tapperhed. Lad os over Normandiet, som
vi hærgede, vende tilbage til England og Norge, og
lad os slutte Kredsen mod Øst og nævne Finner, Sember
og Slaver fra det Grænseskjel, som kaldes Hel, til
den store Ødemark, hvor Slavien, Holseteland og
Danmark mødes - saaledes gjennemvandrede de næsten
hele Verdens Kreds og underlagde sig den med vild
Djervhed. Men disse forfærdelige Farer, denne
mangefold truende Død udholdt de uden at se hen til
den guddommelige Religion, alene med et evigt
Eftermæles Herlighed for Øje. Lad os da ikke være et
Udskud af Menneskene; lad os skride fra Borgerkiv til
større og nyttigere Kampe, maaske venter os en
hæderfuld Sejr over Voldsmanden.« - Skriftet er
optrykt i Langebeks »Script, rer. Dan.« V.
Hvad der ellers haves af historisk Litteratur, er
mest af annalistisk Art, tørre Aarsregistre, hvor
endog saadanne Begivenheder som Niels Ebbesøns Daad
kunne være forbigaaede; nogle Levnetsbeskrivelser,
mest omhandlende Kirkens fremstaaende Mænd og hyppigst
fyldte med Legender om deres Undergjerninger (det
bedste af disse Skrifter er forfattet af en Munk i
Øm-Kloster og skildrer Abbed GUNNERS indholdsrige
Liv og mærkelige, paa eengang fromme, livskloge og
joviale Personlighed); fremdeles adskillige for
Oplysningen om Landets indre Tilstand vigtige
Jordebøger (især Valdemar den Andens og Roskilde
Jordebog). I Forbindelse med disse topografiske
Skrifter skal her nævnes et ret mærkeligt Vidnesbyrd
om Højden af Tidens geografiske Kundskab, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
