Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bedrifter, den sætter dem istand til at udføre: naar
Vidrik Verlandssøn stemmer op til Sang, kan hans Røst
vel »høres femten Mile ud i det salte Hav«; naar han
med sit Sværd Mimring afhugger et Stykke af Langben
Riskers Laar, er dets Rumfang og Vægt ikke mindre end
»fem Par Øxens fulde Last«; i Visen om »Genselins
Bryllup« er Kæmpernes og Jætternes vidtstrakte
Dandsesal hele Jordsmonnet mellem Sli og Ribe. Heste
og Vaaben ere paa lignende Vis vældige af Evne og
Virkning, og der er et personligt levende Forhold
tilstede mellem dem og deres Ejere: som Sikkerhed
for Udlaanet af sin Hest Skemming fordrer Vidrik
i Pant otte af de bedste Borge og Kongens yngste
Datter; da Gramvold Kongesøn har dræbt Lindormen og
stolt Sølverlad byder ham sin Haand til Løn, blander
hans Hest sig i Sagen - »for han havde Mandenykke«
- og advarer ham mod at tage en hedensk Kvinde
tilægte; Hr. Peder raadfører sig med sit Sværd om
Drabet af sin Faders Banemand, og Sværdet giver ham
betryggende Svar, ja da det har raset i Drabsmandens
Gaard og udryddet hans Slægt, er det blevet vildt
af Blodsudgydelse og vil nu vende sig mod Hr. Peder
selv. Middelalderens naive Fantasi har skabt disse
grandiose Overdrivelser og netop elsket dem som
saadanne, fordi de til Overmaal tilfredsstillede dens
Hang til Beundring for den store Bedrift.
Ligesom Kæmpeviserne have ogsaa Trylleviserne deres
Rod i Oldtidens Forestillinger; hvad der engang var
Gjenstand for Tro, stempler den nye Lære som Overtro,
den forvandler Guderne til Afguder og betragter dem
og deres Livsytringer som udsprungne af det Onde,
som tjenende Djævelens Formaal; Naturlivet, hvis
Virksomhed den gamle Tro satte i nær Forbindelse
med Gudeverdenen, staaer for den tidlige Kristendom
som et Billede af de:: faldne Verden, til hvilken
Forløsningen ikke kan naa og hvis Indflydelse paa
Sjælelivet derfor er af det Onde. Saaledes blive
Jordens, Luftens og Havets Guddomme til Trolde
og Dverge, Elver og Havfolk, deres Vidskab - som
Runerne - til farlig Tryllekunst og deres hele mod
Kristendommen lønligt virkende Gjerning til Gjenstand
for overtroisk Frygt.
Nær ved den hedenske Tro ligger saaledes Visen om »Germand
Gladensvend«; Trolden her har oprindelig været tænkt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
