Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med dramatiske Antydninger, saa vil man, benyttende
en Sammenligning fra et moderne Kunstomraade, kunne
sige, at Forholdet mellem Visens Fremtræden i sin
fuldstændige Skikkelse og dens blotte Fortælling
af Emnet er noget Lignende som Forholdet mellem en
Operas theatralske Fremstilling og dens Text.
Selve Fortællingen er af episk Art, tilbagelæggende
sin Vej fra Hovedpunkt til Hovedpunkt, uden at lade
sig sinke af nogen udførlig Redegjørelse for
Biomstændighederne eller nogen indgaaende Motivering
af de Handlendes Optræden; Mellemleddene maa
Tilhørerens Fantasi udfylde, og for Bevæggrundene
maa Gjerningerne tale, og dette gjøre de ogsaa klart
nok, til at den sjælelige Baggrund bliver synlig
igjennem dem. Til det episke Apparat høre ogsaa de
mange stadig tilbagevendende, eengang for alle
formede Udtryk, hvori bestemte Handlinger faae
deres Betegnelse: »han red sig under Ø«, »han axled
sit Skind«, »hun var vel svøbt i Maard«, »de stridde
i Dage, de stridde i tre«, »der danse vel fire, der
danse vel fem«, »jeg var mig saa lidet et Barn«
o. m. fl. Samtalen har ofte ligefrem dramatisk Form:
Replik staaer imod Replik, uden at være adskilte ved
noget vejledende Indskud, og der maa Opmærksomhed til,
for at holde de Optrædendes Ytringer ud fra hinanden.
Overhovedet er det ejendommeligt for Folkevisen, at
den hellere lader sine Personer tale selv, end den
fortæller om dem, den skildrer vel deres Dragt, Vaaben
o. dsl., men skynder sig saa at faae dem bragt sammen
til Replikudvexling. Ved alle disse Ejendommeligheder i
Forening, ved den episke Meddelelses Gjennemtrængning
af lyrisk Stemning, faaer Folkevisen i det æsthetiske
System Plads i Romancens eller Balladens Kategori; vil
man skjelne mellem disse to Begreber, maa de mere
subjektivt farvede Viser falde ind under Romancen, de
mere strengt fortællende henføres til Balladen. Men om
man end i Kunstpoesien vil hævde en ublandet episk
Karakter (i Forbindelse med et alvorsfuldere Indhold)
som Kjendemærke for Balladen, har denne dog i sin
første Form indeholdt lyriske Bestanddele, hvorpaa
netop vor Folkevise er et Exempel, og selve Navnet
minder om en oprindelig Forbindelse med en lyrisk
Kunst, med Dansen (ballare).
Dansen er en Kulturerhvervelse udenlands fra, som baade peger
mod Folkeviseformens fremmede Oprindelse og giver et Vink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
