Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satiredigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christi Nadvere er den Hovedsag,
der gjør vor Messe saa stor en Umag,
hans Bistander ere de Kristne alle,
som sig lade nu til Troen kalde,
højlærde Mænd og meget vise,
vor Messe gjøre de hverken Ro eller Lise.
Forløbne Munke, Nonner og Præster,
Christum kalde de deres Mester.
Sudere og Skindere[1] gjøre og saa,
de kunne nu Skriften saa ret forstaa,
og dertil Bønder foruden Ende,
de ville vor Messe nu intet kjende.
Hvor hjertegreben Paven end er, har han dog Humor
nok til at give sin Fortvivlelse Luft i ironiske
Billeder:
Dette gjør mig saa saare glad
jeg springer vel som en Krøbling i Stad
og kvæder nu, som de græde i Fyn,
min Glæde er stor som et Havregryn,
men Kardinalen anbefaler ham en med Situationens
Alvor mere stemmende Udtryksform ved at bede ham,
nu ikke at tale »snildelig«. De overveje da, hvad
der er at gjøre. Paven foreslaaer at lade Messen
foretage en Sundhedsrejse »til Achen i det hellige
Bad«, men Kardinalen gjør opmærksom paa, at der har
hun været eengang, men kom lige »skurvet og skabet«
tilbage. Hvad om man da indkaldte et Par berømte
Læger? mener Paven:
Doktor Johan Ulf, den lærde Mand,
for alle Læger en Mestere er han.
Doktor Stagebrand maa han til sig kalde,
som er en Mester over Apotheker alle.
Disse tvende lærde Mænd
ville vi antvorde vor Messe i Hand,
om de kunne noget med hende bruge
at hun kan læges af denne Siuge.
I næste »Scene« optræde da de to Medici, hvis
Raadslagning og Behandling af Patienten har ikke faa
Træk tilfælles med den senere Komediedigtnings Satire
over lægevidenskabelig Fakultetsvisdom:
Dr. Johan Ulf
beseer hendes Vand, føler hendes Puls-Aare, og siger:
Messen hun er saare svag,
jeg frygter, hun skal ikke leve til Dag,
jeg det paa hendes Ribben kjender,
hun er vel syg udi alle Lemmer.
Hendes Krop saa saare skrumpen er,
som hun havde været i et Barke-Kar.
Jeg kan det agte, her som jeg staaer,
at hendes Kanon haver fuldtondt et Saar.
Dr. Stagebrand.
Fra den første Dag, hun i Verden fik,
haver hun vel havt det gamle Bræk.
Hun haver ikke siden denne samme Stund
indvertes rettelige været sund.
Hvorledes hun gav sit udvertes Skin,
dog havde hun indvertes dette Meen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
