Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser og Tidsskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messieurs en Ide om en priselig Kydskhed; om det ikke
er Moden at vende Øjet fra en Jean de France og kaste
det paa et nøgen Postament. Det andet Observatorium,
hvor Sempronia ogsaa skal lære at leve og blive en
vel optugtet Jomfru, er Kirken; den søger hun idelig,
og der bliver det hendes Sag at tage alle Ting med
muligste Akkuratesse i Øjesyn, for at aflægge rigtig
Regnskab ved Bordet, naar hendes Mama examinerer,
hvad hun har lært; hun maa da færdig kunne sige, i
hvad Habit den eller den Dame saaes, hvad Forandringer
man nu bruger paa Kaaber og Skjørter, om og de andre
Stands Jomfruer ere lokkede eller de betjene sig af
et simple Sæt, i hvormange Sløjfer de lægge deres
Baand, om de paa Hovedet præsentere tvende Horn,
som et slet Omen for den tilkommende Bejlere,
eller de forestille en Rose etc. I disse og andre
Fruentimmer Qvaliteter maa Sempronia øve sig, og
har hun ved idelig Exercitie bragt sin Kunst til den
Fuldkommenhed, at hun passerer overalt i Staden for en
Jomfru af det dydige Slags. Hendes Nabo-Jomfru lægger
Vind paa samme Kunst og i offentlige Samlinger ansees
som Dyden selv; men naar disse tvende Søstre finde sig
alene, undse de sig ikke at aabne for hinanden deres
Hjerte; de beklage, at de hidindtil forgjæves have
gjort sig Umage for at drage de Forsigtige i Snaren,
ja de overlægge deres Raad, hvorledes de skulle give
de Passioner Satisfaktion, som deres Mødre aldrig have
formanet dem at bestride; de røbe altsaa, at de vel
have lært at føre et efter Tidernes Gout kjønt Væsen
og have studeret den Kunst, ved en yndig Comportement
at indtage, om muligt er, deres Hjerter, der gaa i
Blinde og antage Skygger for Legemer, men give ogsaa
tilkjende, at de veed paa ingen Maade at faae Sejer
over de opstigende Lyster og ej ere underviste i de
Ting, der kan forbedre Sindet, at jeg ej skal tale om
det, der angaaer en god Husholdning. Jeg for min Part
misunder vel ikke det dejlige Kjøn deres Færdighed i
at forstille sig, jeg tilstaaer, at man maa ej være
altfor filosofisk i sine Raisonnements over deres
Opførsel, jeg accorderer dem gjerne en Frihed til at
pynte og kunstle paa deres Skabning; jeg siger alene,
at disse Meteora eller Vejr-Lys ikke ere mægtige
ved alle Ophævelser og Lydighed imod det Parisiske
Mode-Fakultet at sætte mig eller Nogen i Brand, der
ikke lader sig bedrage af Apparence, og omendskjøndt
jeg er ingen Hadere af Kjønnet i Almindelighed, saa
troer jeg dog, at Danmark skulde blive meget fattig
paa Piger, førend jeg resolverede at indgaa nogen
Alliance med det Fruentimmer, der kunde være fød
og opdragen i Hovedstaden; thi om jeg maa tilstaa,
at iblandt saa stor Mængde kan findes Nogle, der ej
alene have en skjøn, men og god Opdragelse, saa vilde
det dog blive vanskeligt at finde saa rare Fugle,
og jeg maatte muligt lede saalænge efter Den, der
kunde gjøre mit Liv fornøjeligt, at hun tilsidst, om
hun fandtes, ikke kunde være fornøjet med mig . . .
Som en Slags filosofisk Kommentar til Ries’s »Spectator«
udgav Mag. ANDR. LUNDHOFF »Den danske Spectators
Philosophiske Spectator«. Lundhoff var en begejstret
Tilhænger af Wolfs Filosofi og den Første, der
behandlede den herhjemme. Han efterlignede sin
store Lærers »demonstrative Methode« og agtede,
overensstemmende med den, at gjennemgaa »Spectator«
Numer for Numer, veje dens fra Erfaringen udgaaende
Raisonnementer paa Tænkningens Vægtskaal og behandle
filosofisk, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
