Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack von Staffeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremdeles »Den ottende Søn« (»Den Hane slog ud sin
Vinge og goel, ung Thora alt sad ved Væverstol«),
»Juledød«, en Efterklang af Goethes »Erlkönig«
(»Ved Juletid haster en Fader frem, han bærer den
Lille paa Arm«), »Ynglingen fra Megæra«, der minder
om samme Digters »Braut von Corinth«, o. fl. Emnerne
saavelsom Versformerne vise, hvilke Paavirkninger
Staffeldt har modtaget fra Goethe, fra de tydske
Romantikere og ikke mindst fra Oehlenschläger, hvis
nordiske Motiver han optager, hvor fremmede de end ere
for hans hesperiske Natur, og hvis Folkevisetone han
stræber at eftersynge. Schack Staffeldt selv møde vi
mere af i Digtsamlingens lyriske Afdeling. Saaledes
helder det vidtløftige Digt »Prometheus eller
Menneskets Skabelse«, trods det antike Motiv, stærkt
over mod den spekulative Poesi. Prometheus stirrer
»langs ad Tingenes Kjæde« og seer »imellem Dyr og
Gud et Øde, et Brud«, som han skabende vil fylde
ud«. Gnomer og Undiner, Sylfer og Salamandre - den
middelalderlige Dæmonologis Personale - manes frem
af den græske Titan, og »Hjertets«, »Fantasiens«
og »Fornuftens« »lyse Feer« give Møde i tre Hold,
for at udstyre det nyskabte Menneskebarn, afløste
af de samme Kategoriers »mørke Feer«. Til et sublimt
Udtryk hæver Digterens spekulative Beskuelse sig i
Digtet til »Til Naturkraften«, en Overskrift over
et lyrisk Digt, der let skræmmer bort fra Læsningen
som bebudende noget altfor Abstrakt, men som her er
Skilt for virkelig geniale Tanker:
O Du, som i Skabningens rystede Rum
Forvandlingens knusende Hjul drejer om,
saa Sekler lig Draaber henstænke;
0 Magt, som nu krandset med Tingenes Vaar,
i Undergangsstøv nu forfærdelig staaer,
skjøndt holdende Lovenes Lænker,
o Verdenskraft! uendelig!
kan Støvets Tanke fatte Dig?
Forgjæves i Menneskets Barm en Titan,
som Frihed sig kalder, din Arv griber an
og vover dit Scepter at krænke:
Du skaber hver Tanke i Granskerens Sjæl,
Heroernes Vilje er ikkun din Træl,
Fornuft kun en ædlere Lænke:
Af Tankens og af Viljens Hjem
Du Tidens Aarbog ruller frem. o. s. v.
Som noget af Samlingens friskeste Indhold og som en
Side af Schack Staffeldts Digtning, der ikke hører til
hans mindst Ejendommelige, maa endnu nævnes de under
Overskriften »Lillas Minde« sammenfattede erotiske
Digte, i hvilke Attraaen efter den Elskede faaer det
varmeste, lettest flydende Udtryk og den endelige
Forening med hende omskabes til en saa inderlig - og
for Staffeldt saa højst karakteristisk - Samstemning
mellem Individ og Universum som den, følgende skjønne
Linier male:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
