Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann - Oehlenschläger efter sin Hjemkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe havde staaet ham i Kroppen, brød ud med stor
Voldsomhed og han længe svævede mellem Liv og Død. Men
efter den legemlige Helbredelse var han ogsaa bleven
aandelig sundere, som det overhovedet er betegnende
for ham, at han med Aarene rykker det virkelige Liv
nærmere og nærmere: den aldrende Ingemann, der holdt
af en god Pibe Tobak og en god Historie, var en ganske
anderledes Kjærnenatur end den serafiske Yngling,
som var lutter Englehoved med Vinger paa. At han
som Digter tiltog i Tankedybde og Formskjønhed, er
bekjendt nok; men det maa tilføjes, at allerede i hans
Ungdomsdigtning er der et stadigt Fremskridt, hvad den
lyriske Form angaaer; den anden Samling staaer i denne
Henseende ikke lidet over den første, og i »Procne« er
der lyriske Intermezzer af megen Skjønhed - foruden det
nævnte Bejlerdigt f. Ex. Skildringen af Foraarets Frembrud
i Digte som »Bierne«, »Sommergjækkene«, »Lærken«,
»Trækfuglene«; fremdeles den gratieust sværmende
Kjærlighedsbekjendelse »Jeg elsker, o Maler, jeg elsker
en Pige«, og endnu mere vel følgende lille Digt:
Der ligger en Gaade for hver Mands Blik,
kun Faa den at tyde blev givet,
de Fleste fra Vuggen til Graven gik,
men stedse en Gaade blev Livet:
hvorfra? og hvorhen? det vidste de ej,
hvorfor? de ej mægted udgrunde.
Og Den gik aldrig paa alfar Vej,
som grantdet udtolke kunde.
Der gives et helligt, et underfuldt Ord,
som ene den Gaade kan tyde,
det toner saa vidt over mørken Jord,
og mægtigt det Sjælen kan fryde;
men Tusind det høre og fatte det ej,
det nævnes af tusinde Munde,
og Den gaaer ikke paa alfar Vej,
som Kjærligheds Dyb kan udgrunde.
Saaledes stod Ingemann altsaa i Aaret 1813 som en
stor Almenheds erklærede Yndlingsdigter.
Imidlertid havde Oehlenschläger som det første nye
Arbejde efter sin Hjemkomst i Begyndelsen af Aaret
1811 udgivet et Bind »Digtninger«. Det aabnes
med det større fortællende Digt »Sigrid«, hvis
Indledningsstrofer bringe Fædrelandet den hjemvendte
Digters Hilsen og, med en Hentydning til »Correggio«,
bebude, at han atter vil vende sig til nordiske Emner,
hvorvel selve Formen for denne Bebudelse tilhører
Sydens Kunst:
Mit gamle Fædreland! jeg seer Dig atter,
hver Gjenstand, som var spæde Barndom kjær.
Din lysegrønne Maj mig taust omfatter,
mig frisk omkrandse dine Bøgetræer.
Saa stig da venlig ned, Du Valhals Datter!
Ydunna! kom og bliv din Sanger nær!
Du seer ham hen den vælske Cither hænge,
han griber i din Harpes gyldne Strenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
