- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
582

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skjøndt det første overvældende Indtryk saaledes har
faaet Tid til at sætte sig, yder den ældre Digter dog
endnu sin yngre Fælle den varmeste Hyldest for hans
Dybbøl-Syner, hans Sømandsbilleder, hans friske Kraft
og hans »store Vinger«; dog - hvor stærk han end er,
og hvor højt end hans Flugt gaaer -

mod Et nedlægger jeg her Protest:
en Digter er ikke som Hav og Blæst!
Du siger: dit Sind er som Vind og Bølge,
som Lunet vexler, saa maa Du det følge.
Men Vind og Bølge faaer sjelden Ro,
de er lige troløse begge To -
saadan idag - og saadan imorgen.

En Digter maa gaa for sig selv i Borgen:
gjennem Jublen, Længslen, Armoden, Sorgen
maa spores en Stræben, stor og hel
efter mer end at flyde med Svømmeblære
paa Overfladen af Verdens Ære -
spores en brændende Menneskesjæl,
der ej blot vil synes, men virkelig være.

Og Kaalund spørger:

Hvor fik Du, Ven, dine Skrammer fra ?
Stanley, der gik gjennem Afrika
og baned sig Vej med en Vilje som Staal
de tusinde Mil i Kampen mod Vilde
og blev graa før Tiden, men naaede sit Maal -
ja, han kan sige: Jeg er en Mand!
»Gjør mig det efter, ifald I kan!«

Men han siger det ikke - han tier stille.
Hovmod klæder selv Stærke ilde!
Du har nydt din Ungdom i stærke Drag.
Du fortæller det selv: Du har fulgt dine Lyster,
har aldrig skjælvet, var ingen Kryster,
- men paa hvilken Valplads stod dine Slag?
hvor er Sejren, hvoraf Du Dig bryster?

»Den midtpunktsøgende Kraft i Livet som i Poesien« er
en Egenskab, som Kaalund tillægger sin egen Personlighed
og Digtning; den savner han hos Drachmann.

Imidlertid vedblev denne at udsende Bog paa Bog.
1878 udkom »Paa Sømands Tro og Love« og »Prinsessen
og det halve Kongerige«. Den første Titel har i sig
ligesom Klangen af et fornyet Haandslag mellem
Digteren og hans Folk, og Bogen blev da ogsaa
modtagen med en Velvillie, som strax nødvendiggjorde
et nyt Oplag. Den indeholder en Række Fisker- og
Sømandshistorier, af hvilke de, der have »den store
Bjørn« til Midtfigur, danne en Serie for sig: »Af
Bjørneslægtens Familiehistorie«; især i Skildringen
af Bjørn Sivertsens Brudefærd og Digtet om hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free