- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
667

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herman Bang - Henrik Pontoppidan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det Øjeblik, den skal fastholdes, og Resultatet
bliver Utydelighed og Forvirring. Og eet Sted maa han
dog vilkaarligt sætte en Grænse for denne Udflydning
til alle Sider, thi Begrænsning er en Hovedlov i
Kunsten; den kan og skal aldrig blive Andet end et
Udsnit af Livet.

Af Bangs senere Produktion kan nævnes Novellesamlingen
»Under Aaget«, 1890, og to saakaldte Sørgespil, 1891,
de ganske korte Enaktere »Brødre« og »Naar Kjærligheden
døer«. Ogsaa et Bind »Digte« har han udgivet (1889),
underlige Skabninger, som hverken ere Fugl eller Fisk,
hverken Vers eller Prosa. Maaske af samme Grund som
Skrædderen, der ikke kunde sy Knaphuller og derfor
spurgte sin Kunde: »Hvad synes Herren om Hægter?« har
Bang udeladt al Rimklang og indskrænket sin metriske
Kunst til en endda ikke meget melodisk Rythmebevægelse.
Et Par Citater ville bedst anskueliggjøre disse »Digtes«
aparte Art:

I. Blege, svindsottige Kvinder lig, drager mig
Dagene forbi. Stirrer paa mig med triste Øjne
stivt — til de synker i Tusindmørkets Grav.
De veed ikke Raad, gaaer mig forbi med slappe
Hænder, forsøger at smile tungt og kan det ej.

II. Alting slukkes og døer: Dagen og dens Sol,
de synker i Skumring og Mørke, Menneskelivet, det
glider ud i Taushed. Sommeren døer i Høstens de
lange Aftner; Blomsterne døer stille Blad for
Blad. Ungdommen døer, saa langsomt, vi veed
det ikke, Illusionerne med, lydløst og en
efter en. En Dag ligger selv vor Kjærlighed
død i sit Kammer. Den Dag døde vort Haab. Den Dag
sluktes vort Liv.

III. Der vaagnede den Morgen et Lig, og det
væmmedes selv ved at Liget spiste, at det stod op
og gik om, og at Liget talte. Det vilde sove
igjen, som et Lig sig sømmer — og det lagde sig hen.
Men Søvnen kom ej: Liget vaager.

Med en for Herman Bang usædvanlig Friskhed, ja endog
med en vis Grad af godt Humeur har han i »Ti Aar,
Erindringer og Hændelser« (1891) fortalt om sit Liv
— om sine Rejser som forulykket Skuespiller og som
Foredragsholder, om sin Udvisning af Tydskland, sine
»Enaktere« paa Scenen m. m.

Den mest afgjørende Modsætning til et Forfatterskab som
det ovenfor skildrede finde vi hos Henrik Pontoppidan,
ligesom Gjellerup og Bang fra 1857 og ligesom de Præstesøn.
Istedenfor den indegjemte Moskusduft af rigelig udgydte
Parfumer og Essenser hos Bang stiger der os fra Pontoppidans
Skildringer en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 16:57:38 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ildalihi/3/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free