Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Forfølgelsen under Domitian - De indre Forholde - Nogle Grunddrag i de apostoliske Menigheders Ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Den apostoliske Tid.
sor Uvirksomhed og Ulyst til at deltage i Statens Anliggender. Da disse Træk var
blandt dem, som Hedningerne sædvanlig lastede de Kristne for, har man draget den
Slutning heraf, at Sabinus mod sit Livs Aften var en Tilhænger af Kristendommen.
Hvorledes det end forholder sig hermed, saa er det dog sikkert, at hans Søn Ele-
mens og dennes Hustru, Vespasians Datterdatter, Domitilla var Tilhængere
af den kristne Tro. De beskyldes begge af hedenske Forsattere for »Gudlosh·ed«,
da de »havde forvildet sig ind i jvdiske Skikke og Sæder« og Clemens bebreides,
at han, som Konsul har udvist ,,en forargelig Ligegyldighed«. Alt dette er Ting,
som man pleiede at anklage de Kristne sor. Nyere Forskere mener endog, at denne
Clemens er Forfatteren as det herlige Brev til Korinthierne, som vi endnu har.
Sikkert er det, at Brevet saa langt fra taler mod denne Antagelse, at det tvertimod
synes bekræfte den. Det vidner om ,,en Forfatter af en aristokratisk Aand og af
den Sikkerhed og Herskerevne, som høi Byrd forlener«. Om Forfolgelsen og dette
LEgtepars videre Skjæbne fortæller Dio Cassius folgende: ,,Domitian lod henrette
mange Mennesker og blandt dem Konsulen Flavius Clemens, uagtet han var hans
Fætter og havde til Hustru Flavia Domitilla, der ogsaa var en Slægtning af Keiseren.
Begge blev anklagede sor Gudloshed (Atheisme), en Anklagelse, som berøvede mange
Livet«. Hvad Domitilla angaar, saa neiede man sig med at forvise hende til Een
.Pandataria, nu St. Maria, ligeoverfor Bugten ved Gaetg Denne fromme Kvindes
Navn er som bekjendt ogsaa knyttet til en af Roms Katakomber De senere Under-
søgelser i. hine gamle underjordiske Gravhvælvinger oplyser den nysansorte gamle
Historieskrivers Beretning og stadfæster, hvad der tidligere kun stod som en Sandsynlighed.
Historieskriverne synes at lade os forstaa, at denne Forfølgelse var Skyld i Tyran-
nens Fald. Lactants udtaler, at Fyrsten blev straffet af Himlen,"saasnart han
begyndte at føre Krig mod Gud og mod hans hellige
Folk. Efter at have omtalt Clemens’s Domfældelse siger
Svetonius: ,,Denne sidste Grusomhed sremskyndede Domi-«
tians Fald-A Er det for dristigt at sige, at Historieskriveren
her antyder en Aarsagsforbindelse mellem Clemens’s Død
og den Sammensværgelse, som dannede sig mod Keiseren
og styrtede ham fra Thronen? Juvenal siger i sin fjerde
Satire, hvor han taler om Roms Haandværkere: ,,Han
døde, da Skoflikkerne begyndte at blive bange! ustrasset
havde han udgydt Lamiaernes Blod — da han gav sig
til at udvse det usle Blod, var han fortabt-« Dels af
Hevnfalelse, dels maaske for selv at undgaa Tyrannens
videre Grusomheder, sammensvor Clemens’s Frigivne og
Tilhængere sig mod Domitian og dræbte ham. Man ved, at det var Domitillas Hus-
hovmester Stefanus, der laante de Sammensvorne sin Arm.
Der fortælles, at Apollonius as Thyana den Dag, da Domitian blev myrdet,
stod og talte til Folket i Csesus Pludselig standsede han, lob et Par Skridt frem
og raabte: »Mod, Stesanus! Ram den Morder! Du har ramt ham, Du har saaret
ham, Du har dræbt ham!« Dette Bifaldsraab, som langt borte fra lød til Tyrannens
Morder, kunde mangfoldige Kristne gjentage-
Myntportrwt af« Domitian.
Nogle Grunddrag i de apostoliske Menighederg Ordning-
? — " :««e enkelte Troende blev ved Aandens rige Udgydelse paa Pintsedag forenede
.- .- » ""·. til et aandeligt Legeme med Kristus som sit Hoved og Herre. (Rom. 12,
i 5. 1 Kor. 12, 12 flg. Efs 1, 22——23. Kol. 1, 18.) Frelseren selv,
18—3———«« der har sorjættet at ville være med Sine alle Dage indtil Verdens Ende,
e Kirkens Hyrde cg Tilsynsmand (1 Pet. 2, 25), han satte sit Liv til sor
Faarene (Joh. 10, 11—18.), og uagtet han var den største, sand Gud og sandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
