Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Den kristelige Salmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Rigskirken.
ved Lovsange og aandelige Viser frie Kirkesalmer, men med den Forskjel, at Lovsange
er den mere objektive Lovprisning og Bekjendelse af Guds store Gjerninger, aandelige
Viser derimod, de Sange, som bærer et mere subjektivt Præg af kristelig Lyrik·
J det andet Aarhundrede omtales Salmesangen først af Plinius (ca. 112).
Han siger, at det var karakteristisk for de Kristne at synge i sine Menighedsfammen-
komster Salmer til Kriftus som sin Gud, i hvilke Salmer vi da maa se frie Bekjen-
delsessalmer. Salmedigtningen blomstrede tidlig, navnlig i Østen. Efter en gammel,
men usikker Beretning skal Jgnatius (s 115) først have indført Antifonierne
ved Salmefangen i den antiokienske Kirke. Gnostikeren Bardefanes, der levede
henimod Slutningen af det andet Aarhundrede, nævnes som den syriske Salmesangs
Fader. Han har efterlignet Davids Salmeri 151 skjønne Sange, og hans Søn
H arm onius, der traadte i Faderens Fodspor, forstod navnlig at gjøre Sangene endnu
mere udbredte og yndede med vakre Melodier. Clemens af Alexandrien (1L
254), den berømte Lærer ved den derværende Kateketskole, har i den tredie Bog af
sin »Pædagog« optegnet en Sang, der høist fandsynlig er af ham selv og er den
ældste kristelige Hymne, vi nu har. Den er en Lovsang til Frelseren, hvori der
findes en Række Anraabelser af Jesus Kristus, som bliver nævnt »ukyndige Folers
Tøile, sikkert svævende Fugles Vinge, de Umyndiges tilforladelige Rov, de kongelige
Faars Hyrde, Menneskenes Fisker, de Gud lovsyngendes hellige Liv, himmelsk Melk
af den huldsalige Jomfrus store Bryster, hvorfra Visdommen udrinder« o. s. v.
Hymnen i sin Helhed gjør Indtrykket af en Klang af Tiltaleformer, hvori den Bøn:
Forsamle dine Børn til hellig Lovsang, led dine Faar samt Selvformaningen til lov-
prisende Sang, udgjør Hvilepunkterne. Den vidner om en noget svulstig Fantasi og
bærer Præget af den alexandrinske Aands Tilbøielighed til Grubleri. Efraim Syrer
(f i Edesfa 378) var en mystisk poetisk Aand as den betydeligste Begavelse og
satte sine kristelige Hymner mod den gnostiske Vildfarelses glødende Sange. Hans
aandelige Digte er fortræffelig oversatte paa dansk af Rørdam. Da Presbyteren
Arius, som ikke bekjendte Kristi Guddom, fra Aaret 318 i Modsætning til Kirkens
tørre Sange fremkom med folkeligere, mere moralske end dogmatifke Sange, blev disse
modtagne med Glæde Derhos holdt Arianerne sin Gudstjeneste i Nattens Stilhed
under klart Fakkelskin og anstillede Processioner under Afsyngelse af deres Hymner
og Vekselsangez Folket strømmede til Messe, og noget lignende var Tilfældet med
andre Sekter. Da forordnede Kirkemødet i Laodicea Aar 372, at ingen private
Sange maatte bruges i Kirkerne. Derved var aabenbart sigtet til Vranglærere og
Sekterere. Men et saadant Forbud var ikke tilstrækkeligt; der maatte skasfes kirkelige
Sange, som kunde erstatte og fortrænge hine. Gregor af Nazianz (—s 390) følte
sig især kaldet hertil; flere af dem er endnu bevarede, men er uden synderlig poetisk
Værd En af dem er en Lovprisning af Gud Fader, Søn og Aand samt Treenig-
heden og en Bøn om Helliggjørelse· Formen er roligere og Indholdet rigere end
hos Clemens af Alexandrien Af Synesius, Biskop af Ptolemais (s
omtrent 430) er der bevaret 10 Hymner, som baade fra Jndholdets og Formens
Side er uskikkede til kirkeligt Brug. Flere Salmer fra den græske Kirke findes
oversatte eller efterlignede i Grundtvigs »Sangværk«, 1ste Del.
Men blot fire oprindelig græske Salmer har nedigjennem Tiderne levet i Me-
nighederne lige til vore Dage og har saaledes vedligeholdt Forbindelsen med Old-
kirken. Den ældste af disse er rimeligvis den førnævnte »Alene Gud i Himmerig«
(leoria in exoe1sjs). Den er en Gjengivelse af Englenes Lovfang (Luk. 2, 14) og
blev i Østerland almindelig brugt som Morgensalme, hvori man bragte den Herre
Kristus sit Lov- og Takoffer· Den var agtet saa høit, at den i de ældste Haand-
fkrifter af det nye Testamente findes optegnet bag efter de hellige Bøger Den blev
fra Græsk oversat paa Latin af Hilarius, Biskop i Poitiers (s 367), den la-
tinske Hymnedigtnings Fader. En mere udvidet Form ·fik den af den tyske Over-
sætter Nico laus D eciu s, Prest i Stettin (s— 1529) og er i denne udvidede Skikkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
